Skip to main content

Har du styr på din digitale strategi for 2019?

Et nyt år står for døren, og det er tid til både at se tilbage på det forgangne år og frem på det nye.
Hvad gav gode resultater, og hvad skal du gøre anderledes i 2019, for både at styrke din indsats og følge med udviklingen?

Det kan være svært at finde ud af, hvad man skal gøre i den digitale jungle, og for at give dig vores bud på digitale forbedringer i 2019, har vi lavet dette indlæg.

Indlægget er uden for meget nørderi, og vi ligger vægt på de grundlæggende ting som du skal have styr på. Det er skrevet til dig som ikke er nørd, til dig som har brug for et overblik. I vores digitale branche, kan vi  godt blive fanget i, at skulle levere det mest nørdede indlæg efter det andet. Derfor har vi prøvet at holde denne artikel så simpel, så alle kan være med.

Vi glæder os dog til at komme med flere nørdede indspark i det nye år 😉

God læselyst og del meget gerne indlægget.

Den digitale bestyrelse

Lad os starte med at kigge på, hvad der er blevet snakket meget om i år. En af de ting er, at det er vigtigere end nogensinde at have et medlem i bestyrelsen, som er skarp på det digitale.

Det er stadig kun få virksomheder, som har taget dette spring, og det gælder ikke kun bestyrelser, men også advisory boards, en ekstern tilknyttet konsulent eller lignende.

Viden er nutidens guld

Det er virkelig her du kan rykke din forretning, for viden er guld i den digitale alder. Hvis du ikke har den rette viden selv, så bliver du nødt til at hente den eksternt, ellers gør dine konkurrenter det, og digital viden er og bliver essentiel for din forretning.

Det er vigtigt, at du finder en, som INGEN egeninteresser har. Det må ikke være en som driver bureau, er freelancer eller lignende. På den måde kan du sikre, at vedkommende kun er der for dig, og ikke for sig selv.

Vores anbefaling er, at du gør noget ved det i 2019. Få indsat et medlem i din bestyrelse, advisory board eller en ekstern konsulent, som kan hjælpe dig med at navigere i den digitale jungle.

Integrer de Sociale medier

Vores social media dronning Nete Kaasen har skrevet et fantastisk indlæg om, hvad der sker på de sociale medier. Det er med udpluk fra konferencen Social Media Manageren 2018, hvor du får de bedste tips fra hele arrangementet. Jeg vil ikke yderligere tilføje noget, da det er et skarpt indlæg, som du kan læse her.

Vores anbefalinger til social media er, at du fokuserer mere på branding end salg. Brug interaktion fra dine brugere til at skabe leads. Brug de sociale medier til at fortælle hvem du er, og fortæl historier som tiltrækker dine kunder.

Få dine SEO søgeord opdateret

Der sker mange ting på SEO delen. Det har været et begivenhedsrigt år, og vi har selv ændret mange ting for at tilpasse alle vores kunder.

Der er bl.a. kommet meget mere fokus på search intent i SEO. Kort forklaret betyder det, at dine søgeord skal passe til den søgning folk laver på Google. Det lyder simpelt, men det er det faktisk ikke, for hver søgeord skal revurderes.

Nu er det kun ”high search intent” der skal have fokus

For bare et eller to år siden, var det populært at fokusere på søgeord som lå lidt udenfor ens område for at tiltrække kunder, som kunne være interesseret.

Eksempel: En højskole som tilbyder studenterrejser og studenterophold på Bali. Her ville man tidligere have brugt søgeord som f.eks. ”ferie bali” som et ”low intent” søgeord, da det har den højeste søgevolume pr. måned. Men efter Google har opdateret deres algoritme, er de blevet meget bedre til at sortere de søgeord fra i deres resultater, og det mister du placeringer på.

Derfor skal du have gennemgået alle dine søgeord, for at se om der er nogle af de søgeord som skal ud af dit SEO arbejde, så du ikke bruger dine ressourcer forkert.

Vores anbefaling er, at du får 100 % styr på hvilke søgeord du skal bruge, og får fjernet dem med ”low search intent”. Gennemgå alle dine søgeord, og find frem til dem, som giver dine brugere størst værdi.

Få opdateret dine Google Ads

På Google Ads er der stadig mange, som ikke har nok fokus, de bruger et par hundrede eller tusinde søgeord, og lader Google styre dem, da det kan være svært at overskue mere. De kaldes fleksible søgeord, og der er stadig mange som bruger dem. Med fleksible søgeord skyder man i øst og vest for at få besøgende ind på siden. Men det er ineffektivt og dyrt.

Fleksibelt er ikke altid godt

Fleksible søgeord betyder, at man skriver et søgeord ind, som f.eks. ”møbler” og så tilføjer Google selv flere søgeord, som f.eks ”billige møbler”, ”gode møbler” osv. Det er dyrt, da klikprisen altid bliver højere, og man får mange søgeord med, som ikke konverterer. Her bruger man så en negativ søgeordsliste, hvor man tilføjer de søgeord man ikke vil have med. Her ser vi ofte, at listen ikke er opdateret, og det er altså dyrt.

Det er nemt at få struktureret dine kampagner, så du undgår ”fleksible søgeord”.
Hvis du har en god søgeordsanalyse, kan du mange gange læse dem direkte ind i Google Ads, og få lavet nogle annoncer som passer til hvert enkelt søgeord. Det er meget mere effektivt, og er vores klare anbefaling for 2019.

Vores anbefaling er, at du får struktureret dine kampagner, så du undgår faldgruber med f.eks. fleksible søgeord. Det kan løses ved i større grad af benytte ”eksakte søgeord”, ”søgeordssætninger” og ”broad match modified søgeord”.

ALT starter med en søgeordsanalyse

Søgeordsanalyser er virkelig et overset emne hos mange. Vi oplever ofte, når vi får en ny kunde, som har lavet det selv eller brugt et andet bureau, at deres søgeordsanalyse er meget mangelfuld. Det er fordi det kræver rigtig mange ressourcer at lave en omfattende og god søgeordsanalyse, hvor man finder alle potentielle søgeord.

Mere vægt på søgeordsanalyse

Søgeordsanalysen er det vigtigste at få lavet inden man starter på Google Ads eller SEO, for ellers er grundlaget ikke i orden. Derfor har vi hos River Online altid lagt vægt på dette, men i 2019 får søgeordsanalyser endnu større fokus fra os.

Hvis du har en webshop med 500 produkter, men kun har 100 eller 200 søgeord i din søgeordsanalyse, så skal du nok lige have den opdateret. Man kan nemlig som regel gå ud fra, at det er muligt at finde 10-20+ søgeord på kategorisider, og i hvert fald et par stykker på hver produktside.

Tjek dit domæne

Du kan nemt tjekke hvor mange ord du burde have i din søgeordsanalyse. Hvis du googler ”site:www.ditdomæne.dk”, så får du at vide, hvor mange sider du har indekseret på Google (husk kun at bruge www hvis dit domæne bruger det).

Vi siger som tommelfingerregel, at du i gennemsnit kan finde 2 til 5 søgeord pr. side. Dvs. at vi ved ovenstående eksempel kan finde 1664 til 3328 søgeord til RiverOnline.dk, og det passer meget godt. Test din egen side på Google og se hvor mange søgeord du burde have i din søgeordsanalyse.

Vores anbefaling er, at du bruger meget mere tid på at gennemarbejde din søgeordsanalyse og revurderer den hvert år. Har du for travlt, har vi lavet et ekstraordinært tilbud til dig.

Bestil en søgeordsanalyse og spar tid

Vi ved, at det er svært og det tager lang tid at lave en omfattende søgeordsanalyse. Det kan være, du har 500 sider eller måske 5.000 sider. Og det tager virkelig lang tid, hvis man ikke har de rette værktøjer til rådighed.

Vi har de rigtige værktøjer, og derfor har vi lavet et 2019 tilbud til dig, så du kan få et hurtigt overblik.

Insourcing kontra outsourcing af det digitale

Vi ser i stigende grad, at vores kunder insourcer det digitale arbejde. Det er godt, for det kan give dig langt mere vækst, hvis du er 100 % klar til det.

Digital markedsføring koster mange penge, og det er vigtigt, at din medarbejder har de rette budgetter at arbejde med. Ansætter du en medarbejder til en løn på 40.000 i måneden, så hjælper det ikke noget, kun at afsætte 50.000 kr. til at skabe resultater med. Nu laver vi lige en grov generalisering, men som hovedregel skal du have ca. 5 til 10 gange så meget at lege med i spend, før det kan betale sig at ansætte egne folk.

I år har vi set en del eksempler på insourcing, hvor de måtte gå tilbage til metoden med at bruge et eksternt bureau, fordi de ikke havde fundet de rigtige folk eller fordi de alligevel ikke havde råd til at bruge det spend på Google og Facebook, som var nødvendigt, og så blev det hurtigt en dårlig forretning.

Det er en træls situation for alle, og derfor er det vigtigt, at du har helt styr på hvad du laver.

For et par år siden begyndte vi at hjælpe vores kunder med denne proces. Det kan nemlig være rigtig svært at finde den rette medarbejder, og finde det rigtige tidspunkt til ansættelse. Vi har flere forskellige aftaler, hvor vi sidder hos kunden og oplærer folk, støtter dem eller fungerer som støtte til ledelsen.

Nej, vi ødelægger ikke vores egen forretning

Mange tror, at det er dårligt for os som bureau, men det er det faktisk ikke. At ansætte egne folk hos vores kunder, fører blot til at vores kunder vækster som igen fører til, at vi kan hjælpe med endnu mere, og hjælpe med de mere specialiserede ting. Så nej, det kan aldrig ødelægge vores forretning at styrke vores kunders vækst.

Inden du ansætter selv, så er du altid velkommen til at snakke med os, for at høre hvad det egentlig kræver. Vi kan både hjælpe med screening, ansættelser og search, samt det efterfølgende arbejde med opfølgning af medarbejderen.

Vores anbefaling er, at du får hjælp til ansættelse og vurdering af hvornår du skal ansætte og hvem du skal ansætte.

Content, content og content!

Ja, du har hørt det 1000 gange de sidste par år, men den er stadig god nok. Det gælder om at få noget content på din side, hvis du vil findes på Google med SEO.

Du skal have noget content, hvor dine søgeord fremgår. Du skal have den rette mængde tekst og den rette mængde søgeord. Ellers kan du ikke blive fundet på Google.

Dine tekster skal være skarpe, de må ikke bare være skrevet som en sludder for en sladder. De skal sidde i skabet og tiltrække opmærksomhed fra dine kunder, og de skal have LYST til at læse mere.

Tekster til ethvert behov

Sådan nogle tekster kræver en god tekstforfatter. Hvis du ikke er så heldig at have sådan en i virksomheden, findes der rigtigt mange dygtige tekstforfattere derude.

Hos River Online har vi 30 faste tekstforfattere, der kan hjælpe med dine tekster. De kan skrive alt fra produkt- og kategoritekster til værdifulde blogindlæg og artikler af højeste kvalitet, og vi har tekstløsninger, der matcher de fleste markedsføringsbudgetter.

Lidt tekst er bedre end ingen tekst

Det er bedre bare at have 200 ord på siden end slet ikke at have noget. Selvom de fleste SEO specialister med respekt for sig selv, nok vil anbefale dig 500 til 1000 ord, så kan det være en dyr omgang, hvis du skal have 50 kategoritekster.

Hvis du har kategorier uden tekst, så få bare 200 ord på dem, det er bedre end ingenting. Eller få 200 ord mere tilføjet til den tekst du fik skrevet sidste år.

Hvis du har 50 kategorier, og skal have 200 ord, så kan du få skrevet rigtig gode tekster for ca. 5-8.000 kroner. Det er ikke mange penge i forhold til det udbytte du får igen over lang tid.

Vores anbefaling til dig er at få skrevet nogle gode tekster som fanger dine kunder og indeholder dine søgeord.

Vi ønsker alle samarbejdspartnere, kunder og alle andre et rigtig godt 2019.

Med venlig hilsen
Adm. direktør
Jesper Riber
River Online

Køb bloggere og få omtale, branding og links

Hvis vi ser på hvordan linkbuilding har udviklet sig over de sidste par år, så er der virkelig sket meget. Det drejer sig meget mere om omtale og branding, og så er det heldigt, hvis man får et link.

Det kommer vi til at se endnu mere af i 2019, derfor skal du vide noget mere om det.

Hvis du ikke ved hvad linkbuilding er, så læs denne artikel.

Når man for bare et par år siden købte links til sit website, så købte man 10 links for et par tusinde kroner og boom, så steg placeringerne på Google. Sådan fungerer det ikke mere.

Linkbuilding skal ses som en proces, hvor man arbejder lige så meget på branding og omtale, og falder der så et link af, så er det godt. Selvfølgelig bliver den ”normale” type stadig brugt, hvor man betaler pr. link, men det er i færre og færre tilfælde.

Fortjente links (earned links)

Der har de seneste år været meget snak om earned links, altså at man laver noget enormt godt content, og så kommer linkene helt af sig selv, fordi folk linker til dit lækre materiale.

Og ja, det er også vejen frem, hvis du virkelig har meget tid eller mange penge. Du skal bare have realistiske forventninger, både til din indsats og til dine resultater, og det kræver store ressourcer og strategisk veltilrettelagt content marketing at få værdifulde links på den måde. Derfor er earned links mest realistisk, hvis du er en stor virksomhed med et stort budget.

Hvis du ikke er det, har vi heldigvis andre, nemmere og mere realistiske, metoder.

Brug kendte bloggere

En af de bedste og mest effektive metoder i dag, er de tusindvis af bloggere som findes derude, og som gerne vil tjene lidt penge på deres blog. Mange af dem har rigtig mange følgere, både på deres blog, men også på Instagram og Facebook, og dem skal vi have fat i.

At få dem til at skrive om din virksomhed giver dig omtale, og dit produkt bliver set af tusindvis af mennesker, samtidig med, at man ofte får et link ud af dem.

Det er langt bedre, da Google ser disse bloggere med mange følgere som højrelevante sites, og derfor får du meget mere ud af dem i forhold til din indsats.

Kender du Weablog?

Vi har gennem de sidste par år været på forkant, og har udviklet Weablog.com, som både bruges af os, vores konkollegaer i branchen samt virksomheder som selv køber indlæg hos bloggere.

Det er en nem og bekvem måde at købe omtale på, og man kan også bede bloggeren om et link. I langt de fleste tilfælde accepterer de links i deres artikler, og det giver dig direkte værdi, og hæver dine placeringer på Google.

Vores anbefaling for 2019 er: hellere få nogle super stærke links til din forside fra kendte og besøgte bloggere, fremfor 100 dårlige links til hele din side. Kvalitet fremfor kvantitet.

Du kan læse meget mere om Weablog.com her, eller du kan kontakte os for at høre mere.

Amazon kommer

Ja, alle snakker om det, alle skriver om det, og ja, Amazon kommer. Men det er ikke første gang der kommer en stor spiller, så vi ved godt alle sammen hvad vi skal gøre. Vi skal passe på, at vi ikke bliver revet med og kun fokuserer på Amazon.

Men imens dine konkurrenter kun fokuserer på Amazon, så kan du lægge alle dine kræfter i Facebook, Google eller de andre kilder, hvor kunderne er lige nu.

Amazon kommer, og når de kommer, så kommer det med stor sandsynlighed til at gå stærkt. Men når det sker, så kan du ringe til firmaer som os og få hjælp med det samme.

Vi har et team, som netop nu arbejder med de første danske kunder, som har en tysk webshop.
I Tyskland er Amazon nemlig enormt stort, så der trækker vi på vores kompetencer fra River Online GmbH. Den erfaring bliver guld værd for dig.

Du kan være helt sikker på, at den dag Amazon kommer, så står hundredevis af konsulenter klar til at hjælpe dig med at komme online på Amazon, og det bliver helt sikkert stort.

Det er klart, at de første som kommer på Amazon, er dem som skummer fløden. Det skete også med Google Shopping og Facebook. Men det var ikke fordi de havde sat sig voldsomt meget ind i det, de kom bare hurtigt på, ved hjælp af konsulenter som havde sat sig ind i det.

Men når det er sagt, så skal du på, når Amazon kommer og gerne så hurtigt som muligt, så du får mest muligt ud af den første periode. Det bliver kæmpe stort, og det bliver en helt ny salgskanal på det danske marked.

Vores anbefaling er: Sæt dig lidt ind i Amazon, og gør dig mentalt klar til at skulle bruge denne nye salgskanal når de åbner i Danmark. Har du brug for mere info nu, er du velkommen til at ringe til os på 80 600 400 og trykke 5 for Amazon.

Gratis Tool Box

Få overblik over din hjemmeside, dine tekster og meget andet

Vi har gennem flere år udviklet en lang række værktøjer, som vi selv har gjort og gør brug af i vores daglige arbejde. Nogle af dem har vi gjort tilgængelige for alle i vores gratis tool box.

 

Se værktøjskasse