Skip to main content

River Online deltog på OMR22

I sidste uge deltog flere af vores både danske og tyske specialister på OMR-festival 2022 i Hamborg. Den årlige, digitale marketingkonference talte i år 70.000 besøgende, som hørte mere om de seneste tendenser inden for digital marketing. Vi har samlet tre takeaways fra konferencen.

Takeaway 1: Personliggør din markedsføring

På konferencen blev der blandt andet talt meget om “personalization”. Her blev det påpeget, at det ikke nok for brands i dag ‘bare’ at skille sig ud. I stedet er det vigtigt, at brands har en personlig tilgang til brugerne, hvor man bruger data til at skabe den bedste oplevelse. Troværdighed er i denne henseende væsentligt i forhold til at få engageret dine brugere. Ved efterfølgende indsamling af data omkring brugerne kan man give dem den bedst mulige oplevelse med budskaber og kampagner, der er tilpasset hver unik bruger.

Et eksempel, der blev givet i denne forbindelse, var Starbucks, for hvem det kunne være relevant at give sine brugere et tilbud på deres favoritkaffer, hver gang brugerne gik i retning mod en Starbucks. Her kunne man ydermere søge for, at brugerne på en varm dag fik tilbud på en kold kaffe, og at de omvendt fik tilbudt varm kaffe på en kold dag.

Takeaway 2: Målgrupper uden for alder, køn og demografier

Et andet takeaway, som blev delt på konferencen, var et takeaway vedrørende de målgrupper, som ligger uden for vores segmentering på alder, køn og demografier. Her blev det understreget, hvor væsentligt det er, at man hvert fald har tænkt igennem, at man via sin segmentering på alder, køn og demografi ikke udelukker nogen eventuelle kunder, der kunne have interesse i ens produkt, selvom de ikke som udgangspunkt er en del af ens primære målgruppe.

I stedet blev det beskrevet, at man i sin marketing bør lægge mere vægt på værdier – kontra alder, køn og demografi – da folk trods forskellige demografiske egenskaber ofte handler på baggrund af deres værdier. Her blev det beskrevet, at man som virksomhed i stedet skal fokusere på budskaber, der matcher de værdier, som kunden og virksomheden besidder, og man som virksomhed gerne skulle indikere de samme værdier, som ens kernemålgruppe har. I denne henseende blev det understreget, hvor afgørende data og viden om ens målgruppe er.

 

Takeaway 3: User-generated content slår alt andet content

Et budskab, der også blev kommunikeret ud, var omhandlende UGC – altså User Generated Content – som blev beskrevet som værende bedre end alt andet content, når det kommer til konverteringer, pris per konvertering og klikrate. I denne forbindelse blev det beskrevet, at billeder statistisk set får flere eksponeringer end videoer, hvor videoer omvendt slår billedcontent, når det kommer til konverteringer. Annoncekreativer – blev det understreget – er mere vigtig end nogensinde før, idet de er “the make og break” for enhver kampagne.

Hos River Online takker vi for et godt #OMR22.

Få mere ud af din digitale marketing

Lad os kigge din online marketing igennem og danne et overblik over, hvor vi kan optimere bedst muligt.

Thomas Muus
Senior Strategic Advisor

   +45 25 94 00 19     tm@river.dk

Gratis Tool Box

Få overblik over din hjemmeside, dine tekster og meget andet

Vi har gennem flere år udviklet en lang række værktøjer, som vi selv har gjort og gør brug af i vores daglige arbejde. Nogle af dem har vi gjort tilgængelige for alle i vores gratis tool box.

 

Se værktøjskasse