Skip to main content

Derfor skal du prøve Performance Max-kampagner

Arbejder du til daglig med Google Ads – eller online marketing mere generelt – har du sikkert hørt om Googles sidste nye skud på stammen kaldet Performance Max. Men hvad er det lige for en størrelse, og hvad er argumenterne for at benytte sig af kampagnetypen?

Performance Max er Googles forsøg på at konsolidere flere forskellige kampagner og gøre det lettere for den enkelte bruger at opsætte en kampagne med flere forskellige annoncetyper. Kort sagt menes der, at man – i stedet for at oprette henholdsvis en Search-kampagne, Display-kampagne, Shopping- og videokampagne hver for sig – nu kan oprette en Performance Max-kampagne, hvor alle fire annoncetyper indgår.

På følgende billede er det vist, hvorledes du til at starte med skal vælge billeder, logoer og videoer til din kampagne.

Hvad betyder det for dig som forbruger af Google Ads?

Helt simpelt udlagt er Performance Max Googles forsøg på at samle al din annoncering et sted, således at al den data, dine kampagner normalt ville opnå hver for sig, nu er samlet, hvilket forbedrer præstationen af dine kampagner, fordi hele brugerrejsen er konsolideret i én kampagne. Hvor du før selv skulle sætte dine kampagner op og afdække alt fra top- til lowfunnel, er det nu gjort nemmere end nogensinde. Googles automatisering, machine learning og kampagnetyper er samlet ét sted for at give dig den maksimale effekt af din annoncering.

Hvor man før – som standard – kun ville have en Search- og Shopping-kampagne til at ramme alt low funnel-trafik, får man med Performance Max muligheden for at øge tilgangen af potentielle kunder, der ikke aktivt har søgt efter ens produkt. Gennem det, som Google kalder “målgrupper-signals”, hvilket er flere målgrupper samlet, har du mulighed for at bruge custom intent, interessegrupper og remarketing i én gruppe. På denne måde målretter du også annonceringen mod potentielle kunder, der eksempelvis har besøgt en af dine konkurrenter, har udvist specifikke interesser eller besøgt din hjemmeside før.

At drive topfunnel-trafik på denne måde er ofte meget givende i forhold til at sprede opmærksomhed på ens brand og holde sig ‘top of mind’ hos ens kunder. Derefter vil man gennem Performance Max kunne udnytte sine Search- og Shoppingkampagner endnu mere effektivt, da kampagnen allerede ligger inde med al den data, der er kommet gennem display- og videoannoncerne.

Det lyder alt sammen rigtig godt, og det er også en kampagnetype, vi generelt ser gode resultater på. Dog overgiver man meget af den styring, man normalt ville have, og lader Google styrer rigtig meget selv. Det er ikke første gang, at Google indfører en kampagnetype, hvor meget af kontrollen bliver overgivet til Google og deres machine learning og algoritmer. Da Smart Shopping udkom, havde mange de samme bekymringer – følelsen af, at man blot giver Google ens penge og beder dem om at styre showet.
Dog så man efter lidt tid, at Smart Shopping begyndte at outperforme de ældre almindelige Shopping-annoncer i langt størstedelen af tilfældene. Dette krævede dog det rette setup og en god mængde optimeringer løbende, hvilket Performance Max-kampagner bestemt også vil kræve.
Det skal dog ikke skræmme en væk fra at bruge Performance Max, og med Googles intelligente systemer og deres real time-bidding, hvor Google kigger på hver enkelt søgning og prissætter efter den specifikke søgning, er der lagt i ovnen til en spændende tid, hvor vi kommer til at se udviklingen af Performance Max, og hvordan det kan hjælpe en bruger af Google Ads til at opnå en større omsætning og generelt forbedringer af performance på ens kampagner.

I din kampagne skal du også vælge overskrifter og beskrivelser. Dette er vist på følgende skærmbillede.

Hvad skal der til for at køre en Performance Max-kampagne?

Der er selvfølgelig krav til at køre en Performance Max-kampagne. Ud over Search-tekster og et velfungerende shoppingfeed skal der laves noget grafisk materiale. Som nævnt tidligere er Display og video en stor del af Performance Max, og derfor skal man være forberedt på at få lavet grafisk materiale. En Performance Max-kampagne kan indeholde følgende:

  • 15 billeder i forskellige formater
  • Fem logoer i forskellige formater
  • Fem videoer
  • Fem overskrifter (30 tegn)
  • Fem lange overskrifter (90 tegn)
  • En kort beskrivelse (60 tegn)
  • Fire almindelige beskrivelser (90 tegn)
  • Et HTML-banner

Videoer er ikke et krav til Performance Max – man kan nemlig godt oprette kampagnerne uden en video. Dog er det vores klare anbefaling, at man har en aktiv video. Jo mere materiale og info man giver Google, jo større mulighed har Google for at teste forskellige muligheder af og derved øge din kampagneperformance. Tilføjer man ikke selv en video, så opretter Google selv en ud fra de billeder og den tekst, som man tilføjer i kampagnens opbygning. Derfor er det igen, at vi anbefaler, at man selv laver en video til kampagnen. Videoen kan man effektivt også bruge andre steder end blot til at annoncere på Google Ads.

Mangler du stadig en grund til at starte en Performance Max-kampagne?

… så kan jeg fortælle dig, at Google har annonceret, at Performance Max overtager for deres Smartshopping-kampagner og local-kampagner. Dette, har de fortalt, senest sker i september 2022. Derfor er det nu, at man skal sætte i gang i Performance Max og få testet effektiviteten af disse, og så man er klar til, når Smartshopping ikke længere er noget, som Google tilbyder.

Vores klare anbefaling er, at man får startet en Performance Max-kampagne hurtigst muligt.
Begynd at indsamle data og erfaringer og bliv mere fortrolig med den nye kampagnetype.
Som med alt nyt er det et skridt at tage i uvisheden, men det er selvfølgelig også noget, vi gerne vil hjælpe dig med. Lyder Performance Max interessant og noget, som du gerne vil have opsat, så tøv ikke med at kontakte River Online. Vi sidder altid klar til at hjælpe jer med at skabe succes og resultater.

Skal jeg fortælle dig mere?

Skal jeg fortælle dig mere? Udfyld formularen, og så giver jeg dig et kald.

Christoffer Boesen
Senior Google Ads-specialist

   +45 25 94 05 91      cb@river.dk

Gratis Tool Box

Få overblik over din hjemmeside, dine tekster og meget andet

Vi har gennem flere år udviklet en lang række værktøjer, som vi selv har gjort og gør brug af i vores daglige arbejde. Nogle af dem har vi gjort tilgængelige for alle i vores gratis tool box.

 

Se værktøjskasse