FÅ EN GRATIS ANALYSE

Gratis Analyse af dit SEO, AdWords & Facebook. 100% uforpligtende!

Få en gratis 360 Analyse!

Digitale Marketing Trends 2017

 

trends 2017

Indhold er stadig vigtig!

I de seneste år har vi set, at det rigtige indhold har vist sig stadig mere vigtigt, når man skal positionere sig online. Det gælder både i forhold til SEO, men også i forhold til at højne brugeroplevelsen på din hjemmeside eller på de sociale medier. Dette er en trend, der også vil være prominent i 2017. Hjemmesider der har en blog, får generelt flere links, trafik og leads, hvilket alt sammen giver bedre resultater. Har du ikke haft fokus på indholdet på din hjemmeside, så er det højst sandsynligt noget du har kunnet mærke negativt på din placering på Google. Selvom det tager tid, ressourcer og research, så er det en nødvendighed, hvis din virksomhed skal være konkurrencedygtig. Det rigtige indhold giver dig en unik mulighed for at kommunikere med dine kunder. I stedet for aggressiv salgsfremstød, er kvalitetsindhold en bedre måde til at få en stærkere forbindelse til dine kunder, som bunder i tillid og loyalitet.

content

Skab værdi

SEO og marketing eksperter har længe fortalt om vigtigheden af gennemarbejdet indhold og om, hvordan det hjælper med at skabe bedre placeringer, mere trafik og øget omsætning. Heldigvis har en stor del af virksomhederne fundet ud af vigtigheden heri og der bliver derfor uploaded artikler på sites og blogs, samt videoer med mere i massevis. Netop fordi mange efterhånden har fået øjnene op for indholdet, så øges konkurrencen stødt. Derfor bliver det i 2017 stadig vigtigere at producere det rette indhold. Høj indholdskvalitet bør i 2017 spille en stor rolle i enhver onlinemarketingsstrategi. Fokus skal være på at skabe indhold, der er vigtigt og brugbart for læseren og som får dig til at skille dig ud fra mængden, fremfor noget der er ligegyldigt og masseproduceret. Indhold af høj kvalitet er begunstiget af søgemaskinerne og deles flere gange, derudover giver det dig flere backlinks til din hjemmeside og sociale medie profiler. Alt dette vil have indflydelse på din online præsentation og promovere din virksomhed positivt.

Mobiloptimering

Langt de fleste danskere bruger efterhånden en smartphone til at surfe rundt på nettet med og ligeledes foretage køb. Derfor udsendte Google den 4 november 2016 en meddelelse om at de er gået i gang med at teste ”Mobile-First Index”, hvilket betyder at de i stedet for at kigge på en sides desktopversion for indeksering, fremover vil se på mobilversionen først. Denne lille graf fra Google Consumer Barometer viser, hvilken enhed danskerne bruger, når de er på nettet. Den viser tydeligt at mobiloptimering af din side burde være højt på din dagsorden, hvis du i forvejen ikke allerede har sørget for dette.

mobile first

Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal glemme alt om optimering af din desktopversion, da den stadig er er den enhed, som de fleste danskere endnu vælger, når de skal handle online. Google har gentagne gange sagt, at ”Mobile First” ikke betyder, at de ikke vil indeksere desktopversionen af et websted – tværtimod! Hvis et websted ikke har en mobilversion, så vil desktopversionen være den som indekseres. Hos RiverOnline vil vi selvfølgelig gerne hjælpe dig med at få din side mobiloptimeret, således din online synlighed ikke svækkes og du mister omsætning. Ring til os og få en snak om dine muligheder.

Læs mere her om mobiloptimering her!

AMP (Accelerated Mobile Pages)

For mange er det at bruge sin smartphone til at surfe og handle på stadig en langsom, klodset og frustrerende oplevelse. På grund af det stigende internetforbrug fra mobilen efterspørger forbrugerne i høj grad sider, der er mere brugervenlige blandet andet i forhold til tid. AMP er sider, der loader meget hurtigt sammenlignet med almindelige HTML-sider. AMP bliver i forlængelse af nødvendigheden for mobiloptimering af websider, ligeledes noget de fleste vil stifte bekendtskab med i 2017.

AMP

 

I praksis går det ud på at Google gemmer den cachede version af siden og den vises direkte til brugeren af Google – og altså ikke fra brugerens egen server, som det er tilfældet med alle andre sider. AMP bruges også i Google Image Search, hvilket ligeledes er et eksempel på at AMP er hastigt på vej frem. I 2016 blev AMP tilføjet som et selvstændigt punkt i Google Search Console, hvor det senere i 2016 blev udvidet og mere detaljeret, hvor den nu viser kritiske og ikke-kritiske problemer. Hos RiverOnline er vi overbeviste om, at der kommer yderligere fokus på loadhastighed i 2017, som en direkte konsekvens af googles nært forestående skift til Mobile First.

Struktureret data

Struktureret data bliver et af de centrale elementer i 2017, når man skal arbejde med SEO på en hjemmeside. Google har fremlagt den mulighed for virksomheder at kunne markere nogle elementer i ens kode, som gør at man kan få fremvist noget af ens indhold direkte i Googles søgeresultater. Blandt andet kan man få billeder fremvist ud fra ens resultat i Google, eller hvis du sælger fysiske kurser, kan du fremvise datoer på udvalgte kurser direkte i Google sammen med dit resultat.

strukturet data

Struktureret data har været en del af Google og SEO i mange år, men det er ikke noget virksomheder udnytter 100% endnu. Vi tror på at flere virksomheder vil få øjnene op for struktureret data, da det kan øge antal af besøg mm. ved meget lidt arbejde.

GTIN, UPC, EAN eller ISBN i dit Google Shopping feed

Vi kan ikke komme uden om, at Google Shopping er vigtig for webshops, da kan generere flere salg i din webshop. Dette er selvfølgelig stadig aktuelt i 2017. I februar 2017 vil der ske ændringer i kravene til Google Shopping. Google annoncerede i 2016 at produkter uden oplyst GTIN, UPC, EAN eller ISBN numre vil blive afvist på Google Shopping. EAN, GTIN, UPC, ISBN er det samme nummer, hvilket er det unikke produkts ID. Du kender det allerede fra fysiske butikkers stregkoder.

EAN nummer

Det betyder, at hvis du ikke allerede har fået skrevet GTIN numre ind på dine produkter, samt fået det med i dit produktfeed, så bliver produktet suspenderet fra Google Shopping, når Google ruller opdateringen ud. Der er selvfølgelig få undtagelser for reglen. Her kan nævnes: unikaprodukter, kunst, let fordærvelige varer og produkter produceret før 1970. Udover GTIN nummeret er vigtig, så skal mærket ligeledes nævnes for at produktet kommer med. Har du ikke allerede fået styr på GTIN, UPC, EAN eller ISBN på din webshop, så er det ved at være sidste udkald, hvis ikke du vil suspenderes fra Google Shopping og miste synlighed og potentielle kunder. Har du brug for hjælp? Vi hjælper dig gerne med dit shopping feed.

Flere annoncører giver højere klikpriser

Flere annoncører giver højere konkurrence, så det forventes, at der vil komme højere klikpriser i 2017. Landingssidens indflydelse forventer vi også bliver en stigende faktor, og derfor vil SEO-optimering ud fra søgeord også skulle prioriteres højt, således man kan arbejde på at få så billige klikpriser som muligt, og dermed maksimere afkastet af annoncering. Derfor er vigtigheden af analyser også større end hidtil for at skabe de bedste resultater. De nyeste opdateringer i slutningen af 2016 har været, at man nu kan målrette og afgrænse sine søgekampagner efter demografi. Hvis man har en datamængde stor nok til at kortlægge, hvem ens bedst indtjenende målgruppe ud fra alder og køn er, så kan man nu målrette eller budjustere efter disse specifikke målgrupper, og dermed effektivisere sin annoncering. At få det maksimale ud af ens data vil derfor i 2017 blive essentielt for at få bedre priser og bedre annoncering.

Læs mere om AdWords demografi her! 

Prisudvidelser

Prisudvidelser på Google AdWords er et effektivt værktøj, der giver dig mulighed for at præsenterer dine tilbud og priser allerede i søgningen. Det kan give en masse fordele for dig, da det er en god genvej til konverteringer, da kunden kommer direkte til produkter når denne klikker på prisen. Derudover får man også en højere forventningsafstemning i forhold til prisen mellem dig og kunderne, der kan se prisen fra starten. På nuværende tidspunkt er prisudvidelser ikke tilgængelig i danske kroner, men dette forventer vi vil ske i 2017. Herunder vises et eksempel på, hvordan en prisudvidelse kan se ud:

prisudvidelser

Video

Brugerne på de sociale medier har taget videoer til sig i stor stil, hvor vi i 2016 så mange flere videoer på Facebook, Instagram, Snapchat mm. Livestreaming af videoer vil i 2017 nå nye højder, baseret på den stigende popularitet i 2017 og forbrugernes stigende krav om at få informationer uden selv at kunne være tilstede. Livestreaming blev blandt andet aktivt brugt i det amerikanske præsidentvalg med stor succes. Med video har din virksomhed en unik mulighed for at fortælle historier og vise produkter på en måde som forbrugerne efterspørger. Ifølge Google Consumer Barometer så ser 28% af danskerne videoer online dagligt i 2016, hvilket et er et tal, vi forventer vil stige i 2017.


Vi hjælper gerne dig med din webshop, hvor vi allerede er på forkant med tendenserne.

Kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder for online vækst i 2017.
Kontakt os her!

FÅ EN GRATIS ANALYSE!

Gratis Analyse af dit SEO, AdWords & Facebook. 100% uforpligtende!

Få en gratis 360 Analyse!

RiverOnline-ALLE23

FØLG OS PÅ FACEBOOK

HER HOLDER VI TIL?

Kolding C | Aalborg SV | København K | Nykøbing Sjælland

                    

Copyright © 2017 River Online ApS - CVR 36489987 -