FÅ EN GRATIS ANALYSE

Gratis Analyse af dit SEO, AdWords & Facebook. 100% uforpligtende!

Få en gratis 360 Analyse!

Er dit website hurtigt nok? Tips til hastighedsoptimering

 En hurtig indlæsningshastighed er vigtigt for at få fuldt udbytte af din SEO, og din sides indlæsningshastighed kan med garanti forbedres.

Tips til hastighedsoptimering

At sidde og vente på en langsom hjemmeside, er omtrent lige så hyggeligt som at stå bagerst i køen i Netto, eller se maling tørre på en væg.

Det har længe været vigtigt at have en hurtig hjemmeside, men det har aldrig været vigtigere end nu, hvor over halvdelen af alle besøg på din hjemmeside formegentlig kommer fra en mobil enhed.

Google meldte allerede ud i januar 2018, at der var en større opdatering på vej, som ændrede vægten i algoritmen i forhold til hastigheden. PageSpeed er blevet en større ranking faktor på mobile søgeresultater, og med udmeldingen om Mobile-First er det blevet en nødvendighed at have et mobiloptimeret site.

Google PageSpeed Insights

Få identificeret de problemer eller udfordringer der måtte være for din side. Det anbefales at have en karakter over 80, men gerne endnu bedre. Tag testen her, og husk at teste andre sider end forsiden: https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/

En af de optimeringsmuligheder vi oftest ser ved de analyser vi laver, er manglende billedoptimering.

Det kan enten være at billedernes fysiske størrelse er langt større end det format der bruges på hjemmesiden. Vi ser også ofte at billedformatet PNG bliver brugt til billeder, som ikke anvender gennemsigtighed. Men selvom billedet er i den rigtige størrelse, og bruger det rigtige billedformat, så kan det mange gange optimeres yderligere. Vi har set eksempler hvor et billede startede med at veje over 1 MB, og endte på 50 KB, hvilket er en optimering på 95%.

Det er oftest den nemmeste og mest effektfulde optimering du kan foretage på din hjemmeside. Det er ofte omkring 40 %, men helt op til 95 %, der kan spares på billedet, uden det går ud over kvaliteten. Billeder udgør i de fleste tilfælde størstedelen af din hjemmesides ”vægt”. Når billedet er skaleret til den rigtige størrelse, skulle du prøve at optimere koden, som billedet er bygget op af. Jeg foretrækker at bruge værktøjet https://imagecompressor.com/ til at fjerne unødig kode i billederne.

Der findes også andre værktøjer, men jeg har endnu ikke fundet et der er nemmere at bruge.

Der er plugins, eksempelvis til Wordpress, der påstår at kunne gøre det, men det bliver aldrig bedre end ”godt nok”.

Pingdom Tools

Her kan du få et overblik over hvilke ressourcer din hjemmeside benytter.

På siden https://tools.pingdom.com/ kan du indsætte en hvilken som helst URL og teste din side.

Her får du et overblik over 3 af de vigtige parametre i forhold til optimeringen af din hjemmeside.

  1. Hvad er din load time? En god tommelfingerregel er at indlæse siden på under 1 sekund.
  2. Hvor tung er din side? Vi har en målsætning om at have en side der maksimalt vejer 2 MB
  3. Hvor mange elementer skal der til for at bygge siden? Man bør kunne holde sig under 100 requests.

Det første tip gik på optimering af billeder, hvilket kan reducere siden vægt betragteligt, men det er også muligt at gøre noget ved antallet af requests.

Når en hjemmeside skal vises for en bruger, så henter browseren alle de filer der skal bruges til at bygge sidens udtryk og indhold, og det bliver ofte til mange forskellige filer. Sidens filer hentes på serveren i klynger, og alt efter hvor store og hvor mange filer der skal bruges, tager det længere eller kortere tid.

Jo færre filer der skal hentes, jo færre klynger skal hentes og jo lettere filerne er, jo hurtigere er de at hente.

De fleste CMS har et plugin eller modul, som kan lægge de mange CSS og JS filer sammen til færre, hvilket reducerer antallet af forespørgsler til serveren. I samme arbejdsgang bliver disse filer også reduceret i størrelse, kaldt minify, så de fylder mindre.

Google AMP

Google har udviklet en platform, som gør dine sider lynhurtige, og de kalder det Google AMP (Accelerated Mobile Pages). 

Dette gøres ved at indlæse din hjemmeside på forhånd, så den allerede er klar, inden du har klikket på søgeresultatet i Google.

Oftest ændres udseende af din hjemmeside, hvor alle unødige informationer og funktioner fjernes, for at gøre siden lettere og nemmere for browseren at afvikle.

Det er ofte en besværlig og meget teknisk øvelse at få sin hjemmeside klar til Google AMP, men lykkes det, vil det have en positiv effekt på sidens ydeevne på mobile enheder.

Jeg er lidt overrasket over Googles egen melding i ”mobile-first” udmeldingen fra marts 2018, hvor de skriver:
"For sites that have AMP and non-AMP pages, Google will prefer to index the mobile version of the non-AMP-page."

Jeg læser det som at hvis din side er mobilvenlig og mobiloptimeret, så vil den få placeringen i søgeresultatet fremfor din AMP-side, hvilket også giver god mening i forhold til ønsket om du selv har ejerskabet over din kode og hjemmeside.

Få hjælp til hastighedsoptimering

Viser udfordringerne at være for uoverkommelige, så kan du bestille en 360 graders analyse herunder. River Online arbejder også sammen med nogle af de bedste indenfor optimering af hjemmesider, kontakt os gratis og uforpligtende.

 

 

FÅ EN GRATIS 360°ANALYSE

  1. (*)
    Ugyldig indtastning
  2. (*)
    Ugyldig indtastning
  3. Ugyldig indtastning
  4. Få en SEO Analyse
    Ugyldig indtastning
  5. Få en AdWords Analyse
    Ugyldig indtastning
  6. Få en Facebook Analyse
    Ugyldig indtastning

HVAD ER EN 360°ANALYSE?

Se hvad en 360 analyse er, og hvorfor du skal få den lavet.

Læs mere om 360 Analysen

River Online Marketing

FØLG OS PÅ FACEBOOK

HER HOLDER VI TIL?

 

Copyright © 2018 River Online ApS - CVR 36489987 -