Skip to main content

I torsdags deltog vi i Facebooks officielle landelancering i Danmark. Helt konkret betyder det, at Facebook nu har oprettet et kontor i København med en håndfuld medarbejdere, hvis arbejde består i at hjælpe danske virksomheder og bureauer med at udnytte mediet til dets fulde potentiale. Vi har samlet de vigtigste takeaways til dig her.

Facebook investerer i Danmark

Et af de helt centrale punkter, som gik igen i løbet af dagen, var de milliardinvesteringer som Facebook er i gang med i Danmark. Det er i særlig grad i Odense, hvor Facebooks nyeste europæiske datacenter bliver placeret og som forventes klar i 2020.

Datacenteret kommer til at skabe jobs til omkring 150 mand, som skal drifte maskineriet, foruden de adskillige hundrede mennesker som allerede nu er i fuld sving med at bygge på en lokation lidt uden for Odense by.

Der er tre primære årsager til, at datacenteret bliver placeret i Danmark ifølge Facebook:

  1. Vi har en højt kvalificeret arbejdskraft med veluddannede specialister inden for mange områder. Odense er især kendt for sit ekspertiseområde inden for robotindustrien, som Borgmester Peter Rahbæk Juel især lagde vægt på, med 100+l robotvirksomheder i Odense og naturligvis den forskning og uddannelse der foregår på Syddansk Universitet som også har hovedsæde i Odense.
  2. En anden og meget væsentlig årsag er Danmarks miljøvenlige energi. Det nye datacenter kommer nemlig til at få strøm fra en række nye vindmølle anlæg som også er ved at blive etableret. Det betyder, at datacenteret kommer til at blive driftet af 100% grøn energi og bliver således nummer tre af sin slags uden for USA, som et af de mest avancerede anlæg i verden. Det var meget tydeligt, at det var en særdeles stolt Nicola Mendelsohn som fortalte om Facebooks planer på dette punkt. Nicola er Facebooks Vice President of EMEA, dvs. hun er vicechef for den Europæiske-Afrikanske region, som er måden hvorpå Facebook har inddelt verden på.
  3. Sidste årsag, er pga. den danske infrastruktur. Vi er dét land i verden som i langt de fleste tilfælde har den klart bedste infrastruktur når vi taler om teknologi, miljøvenlig energi osv. En ting som også blev nævnt var, at den overskudsvarme som vil blive genereret hos Facebooks datacenter kan genanvendes til at opvarme hjem via et fjernvarme system. Det er noget af det som gør Danmark til et perfekt sted for Facebook.

Hvad betyder det for dig og mig?

Det betyder faktisk en hel del for danske virksomheder, at Facebook aktivt placerer sig i landet. Det betyder, at der kommer et nært forhold til Facebook og at der derved bliver nemmere at komme i dialog om enten praktiske udfordringer eller udviklingsmuligheder som virksomhed.

Fik vi nævnt ordet MILLIARDINVESTERING højt nok? Det datacenter som Facebook placerer i Odense er altså ikke ”bare lige” sådan tre gennemsnitlige computere der sidder sammen. Det er et kæmpemæssigt anlæg, som skal huse en serverfarm på størrelse med adskillige fodboldbaner, 184.000 kvadratmeter, for at være helt præcis (det er 6133 gange størrelsen på Sørens lejlighed).

I River Online bruger vi meget energi på at mestre ting, så det passer ind i menneskers liv, så at Facebook kommer tættere på, med danske specialister er super fedt!

Var det all business?

Faktisk ikke, der var rig mulighed for at få ”leget” lidt også. Her vil vi fremhæve særligt to ting.

Søren fik lejlighed til at prøve det nyeste af det nyeste inden for VR og han sagde således om det:

”Nu er jeg jo typen som selv har bygget min computer med voldsomme mængder LED-lys og hele møjet – dét her er for vildt! Man kan godt mærke, at det er den spæde start, men ligeså snart at kommer det første ”rigtige” succesfulde spil a la hvad World of Warcraft var fra MMORPG genren, så kommer det til at stikke helt af. Jeg kan sagtens forestille mig forskellige former for simulatorspil, hvor man kan få udlevet sin drøm om at være trommespiller (guitarhero agtigt) eller rumskibskaptajn”

Ligeledes fortalte Daniel Käfer (Country Manager Denmark), om hvordan at Facebook ser en stor fremtid for VR, hvilket også er årsagen til at de har et kæmpe team i gang omkring Ocolus Go. Virtual Reality er kommet for at blive og Facebook, de er med på den front her.

Instagram Stories School

 

Som du måske bemærkede, så var der gang i vores Instagram stories i torsdags – because, when in Rome!Det er meget tydeligt, at Instagram i høj grad er en platform som Facebook satser en del på. De udvikler forsat nye værktøjer, både til den private bruger, og til bureauer som os på annonceringsfronten. Et af punkerne på dagen, var derfor Instagram Stories School med Rich Kevill, eller @bigfatrick som hans handle er på Instagram (skulle man have lyst til at følge ham). Han gennemgik en række features med os, både de gængse men også et par nye som er mindre anvendt. Vi synes især af det bagudrettede kamera var særdeles underholdende, da vi således kunne optage at vi spiste kage – DEN ANDEN VEJ, altså en form for rewind på processen. Det ser enormt syret ud.Det er lige netop de her små værktøjer i hverdagen, som du som virksomhed kan anvende til at fortælle om dig og dit produkt. Der er ikke noget ”forkert” at gøre her, det handler bare om at gøre noget. Og Facebook gør det meget nemt for den gængse bruger at lave nogle fede visuelle ”creatives” (annoncer/opslag mm.) relativt nemt med din smartphone.

Der skal lyde et tak for invitationen til vores Partner Manager Louise! 

Vi ønsker Facebook stort tillykke med det nye kontor og vi glæder os til at komme ud og se det nye datacenter! ?

 

Gratis Tool Box

Få overblik over din hjemmeside, dine tekster og meget andet

Vi har gennem flere år udviklet en lang række værktøjer, som vi selv har gjort og gør brug af i vores daglige arbejde. Nogle af dem har vi gjort tilgængelige for alle i vores gratis tool box.

 

Se værktøjskasse