Skip to main content

Det nye Facebook attributionsværktøj er den nye frække dreng i klassen, når det kommer til data fra det største sociale medie i verden. Nu kan du nemlig hive data ind fra Google og en lang række andre tjenester.

Let’s dive in!

Mål konverteringer fra Facebook

Et af de helt store problemer vi altid har haft med sociale medier – især når det kommer til Facebook – er muligheden for at kunne påvise effekten af vores arbejde.
Facebook er i høj grad et ”slap af medie”, hvilket betyder, at når en bruger bliver mødt af et budskab fra dig og din forretning, så vil de sjældent gå direkte ind og smide en ordre med det samme. Facebook er som udgangspunkt ikke et medie, hvor man leder efter produkter eller tjenester.
Jovist, man kan spørge til råds i diverse grupper på Facebook, men hvis du er på jagt efter et par røde sko i størrelse 39, så spørger du typisk Mr. Know-it-all, Google.

Derfor vil du ofte opleve, at din Facebook konsulent mumler noget om assisterede konverteringer. Det er vores måde at sige: ”Købet kom ikke direkte fra Facebook, men de har set annoncen tidligere i deres liv, måske flere gange. Derfor er det også rimeligt at antage, at Facebook annonceringen har haft en effekt”. Det er nu blevet langt nemmere at gennemskue med det nye værktøj fra Facebook.

Som du måske kan fornemme ud fra ovenstående illustration, så er der mange touchpoints i en kunderejse:

  • Du ser måske en brandingvideo på din telefon
  • En søgning på brandnavnet på din bærbare
  • Du viser det lige dagen derpå til husbonden på den stationære fællescomputer
  • En relateret søgning på din telefon (måske der var noget som minder om det du så)

For DEREFTER… endeligt… at kunden konverterer på websitet og kører betalingskortet igennem.

Det er bestemt ikke unormalt, at vi overvejer vores køb, researcher markedet fordi produktet måske findes billigere et andet sted, checker trustpilot eller lignende inden vi har overtalt os selv, til at foretage vores køb. Det her er noget der tager tid, nogle gange lang tid.

Er man velbevandret i Google Analytics, vil man i nogen grad kunne se kunderejsen. Der findes også nogle indstillinger som kan ændre på default attributionen (som er last click, altså at det sidste touchpoint får hele værdien for købet). Men Google Analytics har altid været begrænset af, at man ikke kan se, når en bruger skifter enhed.

Google Analytics har ikke en 100 % sikker konstant ID på dig, men det har Facebook… og derfor er deres værktøj bedre, når du har fokus på din Facebook annoncering.

Hvis du har eller kører Facebook annoncering, og ikke synes du får nok ud af det så kontakt os på +45 80 600 400 eller udfyld formularen i bunden.

Mød Facebook Attribution

Attributionsværktøjet er en ny tilføjelse som man kan få fingrene  i helt GRATIS via sin Business Manager, hvor man har alt andet Facebook-halløj i.

Screenshot fra en tilfældig Business Manager konto

De data som værktøjet primært benytter sig af, er din såkaldte Pixel kode (det er en lille tracking mekanisme som man genererer via sin Facebook annoncekonto). For at værktøjet fungerer, kræver det, at du har din pixelsporing oppe og køre. Desto bedre og mere avanceret den er sat op, desto klogere bliver Facebook, desto mere nøjagtig data får du og din virksomhed.

Hvad kan den så?

Screenshot fra demo af attributionsværktøj

Det du får i værktøjet, er en klar oversigt over dine trafik og konverteringskilder. I eksemplet ovenfor, kan man tydeligt se antallet af konverteringer, hvilke kanaler der har skabt dem, samt hvilke kanaler som skaber mest trafik.

Du har det opdelt i paid (annoncering), organisk (alm. adfærd/søgninger) og direkte (folk der indtaster dit website direkte), men faktisk også alle øvrige kilder som måtte have indflydelse – og det finder værktøjet i øvrigt helt selv ud af.

Screenshot fra demo af attributionsværktøj

Jo jo, men det kan Google Analytics da også? Det er korrekt, men der har Facebook lige én lille ting som Google ikke har. Facebook har en unik identifier på dig – dit brugerlogin.

Du er logget ind på Facebook på din computer, ikke? Du er også logget ind på Facebook på din telefon, ikke? Ipad måske også? Bruger du også Instagram siger du? You see where this is going.

Det betyder, at Facebook har en unik mulighed for at kunne tracke dig (læs: dine kunder) på tværs af de forskellige devices du benytter dig af. Det har de kunnet gøre i et stykke tid, og det er ret sejt.

Men der mangler noget. Det ultimative dataværktøj som kommer den dag, man får mulighed for at smide andre platforme ind i sit dataværktøj.

Det er der ikke nogen der har lavet.

Før nu…

Du tilføjer den platform du gerne vil have data koblet sammen med. Der er indledningsvist 25-stykker out of the box fra Facebook (fx Google Ads Display og Search).
Det er ikke noget man ”bare lige gør”, men det er noget specialisterne forstår sig på. Det vigtige for dig er at undersøge, om nogle af de platforme som din forretning er baseret på, findes i værktøjet.

Det er et nyt værktøj, men allerede siden dets offentliggørelse, kan vi se, at det kommer til at rykke.

Er du kunde hos RiverOnline, er din Facebook konsulent allerede i gang med at planlægge implementeringen, hvis vedkommende ikke allerede har gjort det.

Sidder du udenfor og kigger ind, så bare rolig – vi kan hjælpe dig med opsætningen.

Vil du have hjælp til opsætningen af Facebook attributionsværktøj?
Udfyld formularen, og få et tilbud samt en analyse.

Gratis Tool Box

Få overblik over din hjemmeside, dine tekster og meget andet

Vi har gennem flere år udviklet en lang række værktøjer, som vi selv har gjort og gør brug af i vores daglige arbejde. Nogle af dem har vi gjort tilgængelige for alle i vores gratis tool box.

 

Se værktøjskasse