Skip to main content

Gode grunde til IKKE at bruge boost funktionen

Alt for mange lader sig friste af Facebooks Boost funktion. Det skyldes at det er utrolig nemt at komme i gang. Men det er desværre en rigtig dårlig ide hvis du ikke kender forskellen mellem boost og på at promovere opslag via annonceadministratoren.

Jeg vil derfor lige tage dig igennem disse forskelle, samt skitsere grundene til IKKE at benytte boost funktionen.

Hvad er forskellen på boost og annonce?

Et boostet opslag og en annonce oprettet via annonceadministratoren kan sagtens være identiske i udseende og tankerne bag. I begge tilfælde er der tale om, at betale for at nå en specifik målgruppe med et konkret budskab. Og ja det er meget nemmere at trykke på boost-knappen end at opsætte annoncer inde i Facebooks annonceadministrator, det kan selv den mest garvede Facebook specialist nikke genkendende til.

Facebooks boost funktion giver dig mulighed for at betale et beløb, for at få vist det givne opslag til X antal Facebook brugere. Det tager ikke mange sekunder og så er du i gang. Det er nemt, men også helt bevidst fra Facebooks side. Boost knappen finder du på dine sideopslag når du er logget ind.

Vejen til succesfuld promovering af dine opslag finder du dog i annonceadministratoren. Ja det er ikke altid lige nemt at finde hoved og hale i Facebooks interface, og de har nok bevidst gjort det en smule kompliceret. MEN der er masser penge at spare, når man først har fået mekanismerne ind under huden.

Den helt store forskel på et boost og på at lave en annonce er Kontrol. Vi har med annoncerne mulighed for at sikre at de investerede annoncekroner bliver brugt på at skaffe salg eller leads frem for visninger.

Gode grunde til IKKE at benytte Boost funktionen
Manglende kontrol = spild af penge

Når du vælger, at booste dit opslag lader du Facebook vurdere hvor stort et beløb der skal til for at ramme en hvis størrelse målgruppe. Derudover er Facebooks eneste fokus Reach, når du booster.
Når du benytter annonceadministratoren til at opsætte annoncer igennem har du muligheden for at definere det bud du er villig til at betale. I langt de fleste tilfælde vil du kunne opnå billigere visninger på denne måde, end du gør ved blot at benytte Facebooks boost funktion. Derudover er segmenteringsmulighederne langt større når du benytter annonceadministratoren. Når du benytter boost funktionen kan du segmentere i forhold til køn, alder, interesser og geografi. Det samme kan vi igennem annonceadministratoren, men her kan vi også segmentere ud fra f.eks. stilling, civilstatus, uddannelse og adfærd.

Et godt eksempel på ovenstående kunne være, at du har en webshop der sælger skitøj til hele familien og ønsker at ramme ”forældre med børn i alderen 5-15 år og med interesse for skisport”. Dette valg er ikke muligt når du benytter boost. Derudover har du ingen medbestemmelse over hvor dine annoncer skal vises. I målgruppens newsfeed, høresiden, på audience network eller Instagram.
Mange glemmer at Facebook lever af annoncører for at pleje deres forretning. Når du vælger at benytte boost funktionen lader du dermed også Facebook frit bruge det budget du tilføjer til et boost.

Identiske annoncer på mobile og desktop

Brugerne på Facebook er ikke altid i samme ”bås” om de sidder med deres mobil eller desktop. Når du sidder med din mobil ønsker du ofte korte og præcise budskaber, mens du på din pc ofte sidder og er lettere modtagelig for længere content og andre visuelle effekter.

Hjemmesider tager sig heller ikke altid lige godt ud, eller performer så godt på mobile som på desktop. Derfor er det utrolig vigtigt at du bruger dine annoncekroner på de devices hvor din landigsside performer godt. Undlad derfor mobilevisninger hvis din side ikke er mobiloptimeret.

Ovenstående bliver der ikke taget højde for når du booster, du har nemlig slet ikke muligheden for at vælge hvor dine boostede opslag skal vises. Dette er derimod en let affære at tilrette når du benytter annonceadministratoren. Dette hjælper dig med at kommunikere de rigtige budskaber på de rigtige enheder. Igen opnår du større value for money.

Derudover er det vigtigt at huske på at Facebook gennemtvinger dit boost uanset relevans. Så trods lav relevansscore vises dit boost alligevel. Det betyder også, at du ikke har mulighed for at arbejde med splittesting. Gå i stedet ind og opret flere annoncesæt og flere annoncer, for på den måde at finde ud af hvad din målgruppe reagerer på.

Ingen bestemmelse over hvornår dine annoncer vises

Da du ikke selv kan styre hvornår dine annoncer vises til din målgruppe risikere du at ”brænde” mange penge af på visninger på skæve tidspunkter, eksempelvis midt om natten. Facebook bestemmer nemlig hvornår de vælger at vise dine annoncer, du kan derfor risikere at dit boostede opslag vises på tidspunkter hvor personerne i din målgruppe slet ikke er ”in the mood” for at reagere på samt være modtagelige for dit budskab.

Gennem annonceadministratoren har du mulighed for at arbejde med annonceplanlægning. Det betyder at du kan kontrollere hvornår på dagen eller ugen du ønsker at dine annoncer skal vises. Dette kan planlægges så du sikre at annoncere når din målgruppe er modtagelig for budskabet i opslaget. Data til denne planlægning kan du blandt andet finde via Google analytics eller andre analyse værktøjer. Kig efter hvornår på døgnet din konverteringsrate er højest og planlæg herudfra hvornår dine opslag skal promoveres. Dette vil med sikkerhed give dig mere relevante visninger og du sikre at bruge dine annoncekroner korrekt

Visninger frem for konverteringer og salg

Som tidligere nævnt fokusere Facebook kun på reach og visninger af dine boostede opslag. Du betaler som udgangspunkt pr. 1000 visninger (CPM) når du aktivere et boost. Dette betyder i praksis at Facebook gør alt hvad de kan for at vise dit opslag til så mange personer som muligt. De holder sig naturligvis indenfor dit budget, men optimerer hele tiden med det ene formål, at skaffe flest mulig visninger. Dette er ikke ret hensigtsmæssigt hvis formålet er at hæve antallet af salg eller leads.

Den rette løsning er igen at benytte annonceadministratoren. Her kan du opsætte kampagner så de optimeres i mod at skaffe flere klik til website eller konverteringer, og stadig holder sig indenfor dit ønskede budget. Langt de fleste konverteringer eller salg kommer jo trods alt gennem din webshop eller website. Så tænk altid hvad formålet med din forestående Facebook annoncering er. Ønsker du salg eller leads, eller er der tale om branding og awareness?

Du udnytter ikke alle de mange annonceformater

Når du vælger at trykke på boost knappen går du samtidig glip af et hav af unikke annonceformater. Gennem annonceadministratoren for du mulighed for at benytte dig af annonceformater der er tilpasse til lige nøjagtig det formål du sidder med. Skal du skabe awareness eller salg? Så har Facebook altid det rette format der sørger for, at du kan mærke effekten på bundlinjen.

Af annonceformater kan der nævnes like ads der er skræddersyet til at generere nye følgere. Lead ads der er designet til at skaffe leads, nyhedsbrevs sign ups eller lignende hurtigt og enkelt. Hvis du har succes med din direct mail kampagne vil lead ads kunne hjælpe dig med at generere mange nye mail sign ups til den favorabel pris. Vi har på nuværende tidspunkt kunder der betaler ca. 2 kr. pr. ny mail signup.

Målgruppesegmenteringen er helt ”sløj”

De fleste benytter boost funktionen fordi de ikke arbejder med retargeting. Frekvenserne er altid meget lave når du booster, fordi Facebook som tidligere nævnt fokusere på rækkevidde/flest mennesker skal se opslaget. Et typisk boost opnår en frekvens på 1,20 – 1,30, men studier viser at man typisk skal se et opslag 6-7 gange før det sætter sig på nethinden. Ved hjælp af retargeting og korrekt målgruppesegmentering kan du højne frekvensen markant overfor de ”rigtige” brugere og dermed gøre dem mere tilbøjelige for at konvertere.

Hvornår er det OK at benytte sig af boost funktionen?

Som udgangspunkt anbefaler vi ikke at du booster dine opslag. Vi anbefaler at du tager 100% kontrol og benytter annonceadministratoren. Dog er der tilfælde hvor det kan være OK.
Et almindelig post på din Facebook væg rammer ca. 10-20% af dine følgere, hvis du gerne vil ud til de sidste af dine følgere kan et lille beløb og et boost mod dine følgere være ganske giveligt. Men husk at målrettede udelukkende i mod personer der synes godt om din side.

Et ekstra lille tip!

Inden du vælger at promovere dit opslag, så lad lige opslaget få et organisk liv. Vi er godt klar over at man gerne hurtigt vil ud og ramme hele målgruppen med det samme. Men giv lige opslaget en chance, inden du begynder at smide penge efter øget rækkevidde. Får opslaget indenfor nogle timer ikke noget feedback, eller negativ feedback, så skal du nok ikke vælge ”skyde” det længere ud.

Afslutningsvis vil jeg sige, at ønsker du at ramme nye potentielle kunder på Facebook? Så hold fingrene fra boost knappen. På den måde sikre du dig selv og virksomheden benytter jeres annoncebudget bedst mulig. Nu er der ingen undskyldning for stadig at tage det ”lette” valg og bruge boost funktionen. Kom ind i din annonceadministrator og udnyt alle de unikke muligheder og dit budget til fulde.

Gratis Tool Box

Få overblik over din hjemmeside, dine tekster og meget andet

Vi har gennem flere år udviklet en lang række værktøjer, som vi selv har gjort og gør brug af i vores daglige arbejde. Nogle af dem har vi gjort tilgængelige for alle i vores gratis tool box.

 

Se værktøjskasse