Skip to main content

Tilbage i 2015 fjernede Google webadressen i søgeresultaterne på mobile enheder, og erstattede dem med en brødkrummelignende sti.

Nu er tiden så kommet til søgeresultaterne på computeren.

Hvad afgør den brødkrummesti, som bliver vist på Google Desktop visninger?

Jeg har undersøgt de første søgeresultater på Google.dk på søgningen ”sovesofa”

Ilva.dk
Det første resultat er fra ILVA, og en undersøgelse af webadressen viser, at der er lavet Schema Markup til BreadcrumbList gennem JSON

Listen er lavet så den burde se således ud hvis Google bruger Schema til SERP:

Forside › Stuen › Sofaer › Sovesofaer

Således ser resultatet ud i SERP:

De to resultater er meget tæt på hinanden, men der er forskel på stort startbogstav, så noget tyder på, at det ikke er Schema Markup, der bruges til at definere den viste sti i dette tilfælde.

Hvis man besøger siden om sovesofaer på ILVA, så kommer man ind på https://ilva.dk/stuen/sofaer/sovesofaer/c-214/
Bryder man webadressen op i sektioner, kommer man meget tæt på den visning der bruges i SERP, hvor den sidste sektion dog udelades, som den også tidligere er blevet, når man har brugt Schema Markup til brødkrummer.
De efterfølgende tests vil vise, om der findes en sammenhæng mellem den viste brødkrummesti og sektionerne i webadresserne.

 

Ikea.com
Resultat nummer 2 er også en stor spiller på markedet, nemlig IKEA med webadressen https://www.ikea.com/dk/da/cat/sovesofaer-10663/

IKEA anvender også markup til at definere en brødkrummesti, men de er programmeret direkte ind i koden i forbindelse med de synlige brødkrummer.

Tester man denne kode, så er den ikke programmeret korrekt, da der ikke er defineret en tekst til hvert element.

Kigger vi på, om der er en sammenhæng mellem webadressen og den viste brødkrummesti i SERP, så viser det sig, at der også er en sammenhæng, men det sidste element vises, og det er der /dk/da/ udelades.

Forsiden på IKEA er https://www.ikea.com/dk/da/ hvilket kan forklare hvorfor /dk/da/ bliver udeladt af stien, men det forklarer ikke hvorfor den sidste sektion af webadressen bruges til stien.

Kigger vi på den brødkrumme, som er på siden, så kan der ikke skabes en sammenhæng til den viste brødkrummesti i SERP.
Hjem / Produkter / Møbler / Sofaer og lænestole / Sovesofaer

Jysk.dk
Også jysk.dk bruger Schema.org til deres brødkrummer i forbindelse med de synlige brødkrummer.

Der er dog fejl i forbindelse med det sidste element, hvor der ikke er defineret en webadresse.

Jeg finder webadressen https://jysk.dk/stue/sovesofaer som nummer 3 på Google.

Også her er der et sammenfald mellem de grønne brødkrummer i SERP, og den webadresse siden har.
I dette tilfælde kommer den sidste sektion af webadressen med i resultatet på Google.dk.

 

Trademax.dk
Normalt ville jeg ikke tage flere resultater med i min analyse, men der sker noget interessant på dette resultat.

Siden https://www.trademax.dk/m%C3%B8bler/sofaer/sovesofa er lykkes med at styre brødkrummerne, så de starter med store bogstaver. Så hvad skiller sig ud?

Siden anvender også Schema.org af typen JSON til markering af brødkrummer, og der er en fejlfri implementering af BreadcrumbList.

Det sidste element i listen mangler i brødkrummestien, ligesom på ILVA, som også brugte JSON metoden, men noget tyder på, at det er lykkes for TradeMax gennem en fejlfri implementering, at få brødkrummerne til slå igennem.

Hvem kan vi lære af?

Brug Google til at se hvem det lykkes for, og undersøg hvilke teknologier disse bruger. Det kan være med til at få dine brødkrummer til at lykkes.

TradeMax er lykkes med at styre brødkrummerne i Google SERP.
Selvom det ikke lykkes for ILVA, så anvender deres søstervirksomhed IDEmøbler samme teknologi, og har placeret koden i sidens <head> hvilket betyder, at det også lykkes for dem.

Jeg fandt et andet eksempel på hvordan jeg ville lave det på https://www.sinnerup.dk/sovesofa.aspx

Det er også lykkes også for Møbelkompagniet, DBA og XL-møbler m.fl.

Ulempen ved en korrekt implementering er, at det sidste niveau af brødkrummen, som er den vigtigste i forhold til søgningen på Google, udelades.
Det finder jeg mærkeligt, da det ofte bekræfter den søgende i, at resultatet er relevant i forhold til søgeordet “sovesofa”.

Hvad har vi lært?

Det er på ingen måde ligegyldigt om din kode indeholder fejl. Det er heller ikke ligegyldigt hvilken teknik du bruger, eller hvor den tilhørende kode indsættes i kildekoden.

ILVA har opsat BreadcrumbList gennem Screma.org LD+JSON, men lykkes ikke med at styre brødkrummerne. Koden har ingen fejl. Koden er indsat umiddelbart efter koden til brødkrummerne i sidens <body>

IKEA anvender Schema.org kode direkte i HTML koden til brødkrummerne, hvilket også er en korrekt implementering, men opsætningen af brødkrummer indeholder fejl. Webadressen deles op i sektioner og vises.

JYSK gør som IKEA og laver også fejl i koden. Webadressen deles derfor op i sektioner og vises i SERP.

TradeMax er lykkes med at implementere og styre brødkrummerne i Google SERP gennem Schema.org BreadcrumbList med LD+JSON.
Forskellen ligger i hvor koden er placeret i kildekoden. Den ligger nemlig i sidens <head> sektion.

Men er det ikke bare spild af tid?

Det er op til dig at afgøre, men når det nu er muligt at styre, hvordan Google præsenterer din side i SERP, hvorfor så ikke gøre noget.
Prøv at sammenligne det visuelle udtryk som Sinnerup.dk har med nogle af de nedenstående:

Jeg fandt sågar et resultat, som hverken bruger den ene eller den anden form for markup, hvilket kan skyldes, at der ikke er brødkrummer på siden, og det kommer til at se således ud.

Hvordan får jeg brødkrummer med i SERP?

Der findes masser af værktøjer til både at teste og opbygge brødkrummekoden på internettet, det er bare at spørge Google.
Det bedste værktøj til at generere koden til brødkrummer er dit CMS, et plugin eller et modul, som kan udføre opgaven automatisk.

Vil du vide hvordan det ser ud for din side, kan du udføre en site: søgning på Google.dk
Eksempelvis: https://www.google.com/search?q=site%3Ariveronline.dk

Gratis Tool Box

Få overblik over din hjemmeside, dine tekster og meget andet

Vi har gennem flere år udviklet en lang række værktøjer, som vi selv har gjort og gør brug af i vores daglige arbejde. Nogle af dem har vi gjort tilgængelige for alle i vores gratis tool box.

 

Se værktøjskasse