Chat with us, powered by LiveChat
online marketing by River Online
ER DU MEGA SEO NØRD?
Så passer du uden tvivl ind i vores SEO-familie 😀

NB: Vi søger ikke p.t., men vi vil altid gerne høre fra dig

SEO-nørder søger ny legekammerat

Er du pjattet med gode links, og ved du alt om hvor vigtig title tags er, så er det måske lige dig, vi søger til vores kontor i Kolding, Aalborg eller Aarhus.

Du kommer til at arbejde med linkbuilding og onpage optimering på højt plan, og du får 100 % ansvar for dine egne kunder, som du også selv rapporterer til.

Vi har mange egenudviklede værktøjer, som du ikke finder på hylderne. De giver dig klare fordele, og fjerner meget af det kedelige SEO-arbejde.

Din baggrund med SEO

Du elsker at følge med i udviklingen inden for SEO, så du altid er ”up to date” med ændringer og trends. Du kommer til at arbejde med nogle af de største brands i Danmark, så du skal kunne trives med det ansvar der følger med. Du vil opleve, at der er masser af faglig sparring mellem de forskellige specialister og fokus på, at SEO-specialisterne deler viden og guldkorn. Vægter du ansvar og frihed på arbejdspladsen højt, og er du passioneret omkring SEO, vil du være den rette kandidat for os!

Du har mindst 2-3 års erfaring med SEO, meget gerne fra et bureau, men anden relevant erfaring er også velanset. Du er vant til at håndtere mange opgaver på en gang, og du brænder for online marketing og for at skabe gode resultater for dine kunder.

Du er vant til at arbejde selvstændigt med dine opgaver, men du er samtidig god til at samarbejde med både kolleger og kunder. Du er en stærk kommunikatør, og evner at videreformidle kundens resultater til dem på en forståelig måde.

Du er nysgerrig og lærenem, og bruger gerne tid på at sætte dig ind i nye ting indenfor online marketing.

Du bliver en del af River-familien

Du bliver en del af en spændende og dynamisk virksomhed med fokus på at have det sjovt samtidig med, at vi arbejder med vores hobby. Der er gode muligheder for faglig sparring med specialister inden for alle online marketing discipliner, da vi vægter faglig sparring meget højt.

Vi tilbyder lækker frokostordning, frisørordning, gode sociale arrangementer såsom fredagsøl, en skitur i ny og næ og en festlig sommerfest, som vi håber, at du vil være en del af.

Hvad gør du?

Send dit CV til Anne Egsgaard på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Egsgaard på mail eller mobil 2239 8900. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Referencer

                                                                  

 

Copyright © 2019 River Online ApS - CVR 36489987