Skip to main content

Du kender det sikkert godt; der kommer en opdatering til dit CMS, eCommerce software eller regnskabsprogram, og der venter en stor $$ udskrivning forude, hvis du skal opgradere. Det skyldes sandsynligvis at din nuværende løsning er uløseligt koblet sammen med noget der kan betragtes som en stærk binding, hvilket betyder at der er lavet ændringer i kernesoftware for at få det hele til at spille sammen. Det ser vi desværre alt for ofte.

Denne situation kan du med undgå med et Headless Content Management System (hCMS), eftersom de mange systemer er afskåret fra hinanden, men snakker sammen gennem en præcis kommunikationsprotokol, kaldet Application Programming Interface eller forkortet API.

Hvad er Headless CMS?

Kort fortalt går det ud på at alle de forskellige systemer forbliver adskilt og snakker sammen gennem en fælles kommunikationsprotokol. Systemet er delt op, så du har et ”backend” lag, hvor du kan tilgå og tilpasse den data du skal stille til rådighed på tværs af alle systemerne, og et ”frontend” lag, hvor du præcentrer de data der skal, ja, præsenteres. Det er disse to lag du kan interagere med.

I backend laget har du eksempelvis systemer som PIM, ERP, CRM, økonomisystemet m.fl.

I frontend laget har du systemer til visning af dine data, som eksempelvis din hjemmeside, magasiner, app m.fl.

Kernen i dette system, er data laget, også kaldet arkitekturlaget eller forretningslaget, hvor alle data i real time er kørt sammen på tværs af alle tilkoblede systemer. Det er også her de vigtigste systemer kører, som sikrer at alle data ALTID er opdateret og tilgængelige.

Hvad er fordelene ved Headless CMS?

Fordelen er at du kan udskifte enkelte dele af systemet, uden det har indflydelse på de øvrige. Skifter du eksempelvis fragtleverandør fra Post Danmark til CoolRunner, vil kunne dette modul skulle indarbejdes. Det kan også være at du skifter fra Dynamics NAV til Oracle NETSuite. Den største sandsynlighed er nok at du skifter i din frontend til hjemmesiden fra eksempelvis Joomla til Umbraco.

En anden fordel er at alle dine systemet kan behandle og bruge den samme data – Har du eksempelvis en online eCommerce forretning som både sælger til forbrugere (B2C) og forhandlere (B2B) så er det ikke nødvendigvis de samme informationer der sælger din vare bedst til den givne målgruppe. Hvorfor så ikke ”bare” koble 2 hjemmesider til den samme data? Det kan du nemt og hurtigt med Headless CMS.

Du kan med andre ord vælge det bedste system til hvert element i din organisation, uden at skulle tænke på om de mange systemer er kompatible med hinanden.

Hvad er ulemperne ved Headless CMS?

Den største hindring er, efter min mening, prisen, for det er dyrt at komme i gang, men til gengæld er de løbende omkostninger væsentligt reduceret, set over en længere tidshorisont. En anden ulempe er at det ikke er alle systemer som endnu er klar til headless, hvilket også gør at det er supervigtigt at have kompetent hjælp med på sidelinjen.

Hvorfor skifte til Headless CMS?

Hvem ved hvad morgendagens teknologiske muligheder byder på?

Måden vi præsenterer, sælger og køber vores varer, bevæger sig rundt i rigtig mange kroge, det er ikke bare en hjemmeside længere. Vi sælger og præsentere stadig vores varer på en hjemmeside, men også i APPs, på Storeview skærme, direkte på de Sociale Medier, ved Online Annoncering, prissammenligningsportaler, MegaStores som Amazon og sikkert mange flere, hvilket kræver en stor berøringsflade. Man kunne kalde det MultiChannel eller OmniChannel.

Den nye dreng i klassen, som anses for afløseren til OmniChannel, er Unified Commerce, hvor elementerne ikke bare er skilt ad, men snakker sammen gennem AI og machine-learning og danner et ”sandheden om kunden i realtid”. Der skabes en Customer Data Platform (CDP) hvor viden deles og udregnes, så du nemmere kan forudsige vigtige nøgleelementer i kunderejsen og øge omsætning og bundlinje.

Alt dette er med til at skabe en sømløs oplevelse, om det er i økonomisystemet, på hjemmesiden, i produktmanageren eller lagersystemet.

Sælgeren i marken, hjemmesiden, din app, kundemedarbejderen i butikken og din marketingafdeling har alle adgang til de nyeste data: Alle kan se produktinformationerne fra PIM og CMS, lagerstatus og vejledende udsalgspris fra ERP-systemet og nyeste kundeaftaler og rabatter fra CRM samtidigt med DCL leverer de nyeste billeder og logoer.

Fremtiden er fragmenteret, søm- og hovedløs.

Gratis Tool Box

Få overblik over din hjemmeside, dine tekster og meget andet

Vi har gennem flere år udviklet en lang række værktøjer, som vi selv har gjort og gør brug af i vores daglige arbejde. Nogle af dem har vi gjort tilgængelige for alle i vores gratis tool box.

 

Se værktøjskasse