Chat with us, powered by LiveChat
online marketing by River Online

Google Shopping - Kom godt i gang


Når man søger på Google efter produkter får man ofte øje på en særlig annonceform hvor både billeder af det søgte produkt samt titel & pris på varen bliver vist. I de tidlige dage blev betegnelsen PLA (Product Listing Ads) ofte anvendt, i normal taleform kaldes de Google Shopping Ads, eller på dansk Google Shopping annoncer:

1

Det er vidt forskelligt hvor og hvor mange Google Shopping annoncer der bliver vist på en given søgning, men ofte er der 9 ude i højre side som vist her:

2

Alle Google Shopping kampagner og annoncer kører igennem det som vi i daglig tale kalder for et Google Shopping feed, eller blot et "Shopping feed". Det er en slags fil, eller en liste, som indeholder alle de tænkelige data som udgør selve annoncen. Det er alt lige fra navn på produktet, billedet, prisen osv. Typisk vil større webshops have et automatisteret feed som der automatisk hentes af Google, som så sørger for at alle annoncerne holdes opdateret. Når varerne udgår, så bliver de ligeledes pillet af annonceringen igen.

Siden Google Shopping for alvor er gået online, har vi observeret at over 50% af omsætningen hos webshops er flyttet over på Google Shopping. Det er der hvor fremtiden ligger, og hvis du skal være med, så skal du også i gang med Google Shopping.


Hvem skal bruge Google Shopping?

Google Shopping er først og fremmest til Webshops der beskæftiger sig detailhandel. Der er ikke nogen nedre grænse for hvor mange varer man skal have før man kan få effekt ud af Google Shopping, men den største effekt kommer når man har mange varer med mange varianter.

Hvis man kan genkende sin forretning i følgende udsagn, så kan man med højst sandsynlighed bruge Google Shopping og opnå gode resultater:

- Du driver en webshop der sælger detailvarer eller andre varer som er tilgængelige B2C.
- Du har mulighed for at levere varer direkte til dine kunders leveringsadresse.
- Du er konkurrencedygtig på dine varer, og er særlig konkurrencedygtig på varer som er universelle.
- Du sælger en vare som er efterspurgt af søgende på Google.

Derfor er Google Shopping super effektivt

Hvis du har en webshop og måske allerede kører Google Søgeannoncer, så er Google Shopping bestemt noget du bør kigge nærmere på. Ikke alene har man mulighed for meget nemmere at vise ens kunder rigtig mange af ens produkter rigtig hurtigt med det korrekte produktfeed, men man har også mulighed for at vise varen og afstemme prisen med kunden før de trykker på ens vare og derved er det mere sikkert, at kunden konverterer for det klik man har betalt.

Ligeledes, hvis man ikke er direkte konkurrencedygtig på prisen, så står kunden ofte med fri mulighed for at vælge en anden annonce. Det er ikke usandsynligt at opnå en meget højere ROAS end den man normalt oplever på Google Search.

Når man begynder at få et par hundrede produkter i ens webshop, begynder man også at indse, at det næsten kan være en umulig lang opgave, at begynde at lave søgeord til alle ens produkter - sådan var det jo i gamle dage med Search, hvis man skulle være helt præcis så skulle der laves søgeord til alle produkter. Det var der kun meget få som faktisk gjorte fordi arbejdsbyrden var enorm, så man valgte at køre mere kategori-specifik annoncering. Sådan er det ikke med Google Shopping, her kan du få alle varerne ud meget hurtigt, uden at skulle tænke i søgeord - det er nemlig rigtigt, der er ingen søgeord på Google Shopping som du skal tilføje. Google Finder selv ud af hvad din varer er og matcher den op mod relevante søgninger.

Lyder det ikke smart? Er du klar til at komme i gang? Så blot læs videre..

Inden du går i gang med Google Shopping

Google Shopping stiller nogle andre krav til annoncøren (dvs. dig) hvis du vælger at benytte Google Shopping. Det kan være, at kravene virker lidt mærkelige, men det er bare noget som typisk skal være i orden, inden du påbegynder din annoncering.

Levering til døren

Du skal kunne levere lige til døren. Det er ikke nok at tilbyde afhentning eller levering til pakkecenter. Hvis du synes at levering til døren er for dyrt for dine varer, så kan du evt. sætte en højere fragt på privat levering, og derved få folk til at vælge pakkeafhentning oftere. Det er dog en funktion som skal være der hvis man ønsker at benytte Google Shopping.

Sælg til Privatkunder

Når du annoncerer på Google Shopping er det vigtigt, at alle kan købe dine produkter. Det er ikke muligt at vise annoncer med produkter som kun forhandles B2B.

Årsagen ligger i, at Google ikke kan identificere hvem det er der søger, og hvad deres præcise intent er. Google ønsker ikke at give nogen en dårlig oplevelse med Google Shopping, så derfor skal søgene altid kunne handle.

SSL Certifikat

Anderledes fra Search, så skal du have en secure checkout på dit site. Dvs. du skal som minimum ude i kurven have din side beskyttet med et SSL certifikat.

Der er en masse andre årsager til at du bør have et SSL certifikat, bl.a. inden for SEO. Så det er en stærk anbefaling herfra er at du får det uanset.

Har du styr på de her 3 punkter? Så lad os gå i gang med det virkelige arbejde..

Google Shopping feed

For at køre Google Shopping annoncer skal du bruge et datafeed, når vi taler i henhold til Google Shopping bruger man ofte betegnelsen Google Shopping Feed, eller bare Shopping Feed. Et feed indeholder alle data på dine varer såsom titel, pris, tilgængelighed (på lager/udsolgt), link til produktet, link til billedet af produktet og et væld af andre informationer som er nødvendige for at køre Google Shopping. Det er ikke muligt at oprette et produkt i AdWords interfacet tilsvarende når man laver en normal søgeannonce.

Fordi Shopping Feeds ofte skal genereres enten programmatisk er der mange annoncører som aldrig helt kommer i gang med Google Shopping. De mest populære webshopplatforme har dog ofte enten indbygget Google Shopping Feed support og er blot en indstilling der skal aktiveres i backend, eller også kan det skaffes vha. et plugin. Selve feedgenereringen er ofte en opgave man kan give til en programmør eller en webmaster som kan klare opgaven relativt hurtigt.

De 2 mest normale filformater til ens datafeed er .XML eller manuelt oprettet feed i Google Docs.

Feedformater til Google Shopping

XML Feeds

XML står for Extensible Markup Language som er et format som ofte betegnes for at være let at dele og læse for mange forskellige systemer. XML er et kodesprog ligesom så mange andre, men ofte er XML nemt forståeligt for mennesker uden programmerings- eller kodemæssig erfaring. XML er typisk det feedformat man oftest ser for webshops der benytter Google Shopping, mest af alt fordi det er nemt læseligt, og fordi mange plugins til de mest benyttede webplatforme udskriver produktfeeds i XML.


Manuelle Google Docs Feeds
Har man ikke muligheden for at få et XML Feed, kan man nogle gange nøjes med at bruge et Google Docs feed som man kan oprette på www.docs.google.com . Her kan man manuelt indtaste de nødvendige attributter og bruge indlæse dem i Google Merchant center. Det kan være et passende format hvis man ikke har særlig mange produkter i sin webshop.

Google Shopping feed specifikationer

Når du skal konstruere et feed for dine produkter skal det indeholde en masse data som beskriver produktet, disse data kan vi kalde for attributter. Attributterne kan opdeles i obligatoriske attributter, vigtige attributter og valgfrie attributter:

Obligatoriske attributter
Disse attributter er strengt nødvendige at have med et produktfeed til shopping, og produkterne vil ikke blive godkendt hos Google før de er oplyst. Bemærk at vi kun på nuværende tidspunkt kun angiver attributter som obligatoriske hvis de er obligatoriske i Danmark.

id – Unik identifikator
id er en unik identifikator du giver til en vare som skal indgå i et shopping feed. Det kan være en fordel at opgive dette id tilsvarende varenummer for produktet i din shop, men det er ikke et krav.

Krav til id:
- Max 50 tegn
- Brug et unikt id for hvert produkt du vil indsende
- Benyt kun Unicode-tegn, såsom normale bogstaver, tal og evt. binnedstreg og underscore.

Det er vigtigt at forsøge at beholde det samme id på ens varer altid. I AdWords er klik & konverteringsdata forbundet på id-niveau, så hvis denne ændres forstyrres overblikket over hvor godt ens varer performer på produktniveau, hvilket kan komplicere optimeringen.

Eksempler på id i feeds:

id eksempel:                               633B-63

XML-Feeds:          <g:id>633B-63</g:id>
Google Docs Feed:   633B-63

title (Titel)
Title, “titel”, på varen har to hovedfunktioner i Google Shopping. Title er en af de vigtigste indikatorer som Google bruger til at identificere varen. Hvis ens hovedsøgeord ikke indgår i titlen, så kan det have en direkte indflydelse til at varen ikke bliver vist i Google Shopping på de søgeord man gerne vil frem på. I et senere afsnit kommer vi til at gennemgå hvordan man bedst muligt optimerer title på varerne.

Krav til title:
- Max 150 tegn
- Titlen på varen i feedet bør matche varenavnet på webshoppen til rimelighed*.
- Må ikke indeholde promoverende tekst såsom ”Tilbud”, ”Gratis levering” m.m.
- Ved varianter bør der indgå f.eks. en farve eller størrelse.
- Særligt for mobiltelefoner: inkludér teksten ”med abonnement” såfremt prisen der vises er inkl. et køb af abonnement.

Eksempler på title i feeds:

title eksempel                             : River Online Kaffekop

XML-Feeds           : <title>River Online Kaffekop</title>
Google Docs Feed    : River Online Kaffekop                   

description (Beskrivelse)
Udover at give din vare en titel som Google bruger til at identificere varen og matche den op mod søgeord, så kan en god beskrivelse af varen være med til at hjælpe dig på vej. Særligt ved beskrivelsen er, at du har mulighed for at beskrive dit produkt med helt op til 5.000 tegn!

Krav til description:
- Max 5.000 tegn
- Beskrivelse skal matche beskrivelsen af varen på landingssiden for produktet
- Bør ikke indeholde promoverende tekster såsom ”Tilbud”, ”Gratis levering” osv.
- Hold beskrivelsen kun relevant til varen i sig selv.

Eksempler på description i feeds:

description eksempel               : River Online Kaffekop lavet af 100% keramisk materiale.

XML-Feeds           : <description>River Online Kaffekop lavet af 100% keramisk material</description>
Google Docs Feed    : River Online Kaffekop lavet af 100% keramisk materiale.

link
Link er URL’en til dit produkt hvor din vare findes og kan købes på din hjemmeside.

Krav til link:
- Max 2.000 tegn i URL’en.
- URL på linket skal indeholde http eller https afhængig af hvad din side er opsat med.
- URL bør så vidt muligt ikke være links der redirecter, brug kode 200 links.

Eksempler på link i feeds:

link eksempel                              : https://www.riveronline.dk/produkter/kaffekop.html

XML Feeds           : <link> https://www.riveronline.dk/produkter/kaffekop.html </link>
Google Docs Feed    : https://www.riveronline.dk/produkter/kaffekop.html

image_link
image_link er linket til det billede som Google skal vise af produktet ude i Google Shopping. Det er en fordel hvis man bruger et billede som er nøjagtigt og af god kvalitet, samt man har øje for at billedet af produktet også skal være tydeligt i små formater.

Krav til image_link URL:
- Max 2000 tegn i URL’en
- URL på linket skal indeholde http eller https afhængig af hvad din side er opsat med.
- Vær sikker på at din robots.txt fil tillader at der Googlebot & Googlebot-image kan crawle billederne.

Krav til image_link Billede:
- Brug et tydeligt billede af produktet, så folk kan se hvad det er du vil sælge.
- For ikke-beklædningsgenstande skal du som minimum bruge et billede på 100 x 100 pixels.
- For beklædningsgenstande skal billedet som minimum være 250 x 250 pixels.
- Maksimalstørrelsen på billedet der kan indsendes er 16 MB.
- Man må ikke modificere billedet eller inkludere promoverende tekst såsom ”Udsalg”, ”Tilbud”. Dertil må billedet ikke indeholde vandmærker eller synlige kanter.

image_link eksempel               : https://www.riveronline.dk/produkter/kaffekop.jpg

XML Feeds           : <g:image_link> https://www.riveronline.dk/produkter/kaffekop.jpg</g:image_link>
Google Docs Feed    : https://www.riveronline.dk/produkter/kaffekop.jpg

availability
Availability bruges til at definere om en vare er tilgængelig, altså om den er på lager eller midlertidigt ikke ønskes promoveret. Der er gode grunde for at benytte denne attribut korrekt, hvilket vi snakker nærmere om i optimeringsafsnittet.

Krav til availability:
- Skal matche din vares nøjagtige tilgængelighedsstatus på landingssiden.

availability eksempel På Lager

XML Feeds           : <g:availability>in stock</g:availability>
Google Docs Feed    : in stock

availability eksempel Udsolgt/Ikke på Lager

XML Feeds           : <g:availability>out of stock</g:availability>
Google Docs Feed    : out of stock

availability eksempel Pre-order & Forudbestil

XML Feeds           : <g:availability>preorder</g:availability>
Google Docs Feed    : preorder

price
Price er prisen på dit produkt. Prisen skal være nøjagtig og indeholde den valuta prisen er anført i.

Krav til price:
- Prisen skal matche den pris som varen har på landingssiden
- Sørg for at landingssiden viser lokal valuta der anvendes i målgruppelandet
- Produktet skal kunne erhverves online for an anførte pris.
- Produktet skal kunne erhverves online til den anførte pris uden tilkøb af medlemskab eller andre former for opfyldningskrav.
- Du må ikke have en pris på 0, medmindre der er tale om mobiltelefoner inkl. abonnement (læs evt. krav på titel ang. mobiltelefoner).
- Ved multipacks, f.eks. en ”sammensætning” af produkter skal man indsende prisen for den mindste mulige pakke.
- Moms skal indgå i prisen, medmindre man annoncerer målrettet mod USA, Canada eller Indien.
- Særligt for Isenkram, kontorartikler, fødevarer, drikkevarer, gulvbelægning, visitkort, parfume: Hvis produkterne sælges i pris pr. vægtenhed, størrelse, kubikmeter, areal, længde m.m. tjek specifikationerne her.

price eksempel                           : kr. 150


XML Feeds           : <g:price>150.00 DKK</g:price>
Google Docs Feed    : 150.00 DKK

google_product_category (For tøj, Medier & Software)
Når man indsender et produkt til annoncering på Google Shopping, så er det en god idé at medsende google_product_category. Det er obligatorisk på tøj, medier & software, men andre brancher kan sagtens gøre brug af attributten til at beskrive for Google hvilken vare der er tale om.
Google har selv lavet en oversigt over hvilke værdier man skal bruge til google_product_category, og de kan angives enten som hele kategoristier eller som den tilsvarende numeriske værdi på kategorien. Den kan downloades her.

Krav til google_product_category:
- Angiv kun 1 kategori pr. produkt
- Angiv altid den mest relevante kategori
- Angiv enten hele stien til kategorien eller det numeriske kategori-id.

brand (For alle nye produkter med undtagelse af Film, bøger & musikoptagelser)
Brand er en af de rigtig vigtige parametre du sender ind, når du skal annoncere med dine produkter. Det kræver selvfølgelig at det produkt du annoncerer har, eller er en del af et brand.

Krav til brand:
- Hvis du bruger dit butiknavn som brand, skal det være varer du producerer selv eller white-label.
- Hvis der ikke er et brand, så lad dette felt stå tomt, send ikke f.eks. ”kender ikke” eller ”N/A” i feltet.
- Er der tale om en replika eller kopi-produkter skal du ikke angive det kopierede brand.

Brand eksempel                         : River Online

XML Feeds           : <g:brand>River Online</g:brand>
Google Docs Feed    : River Online

gtin (for alle nye produkter som har et gtin fra producenten)
gtin står for Global Trade Item Number. I danmark bruger vi dog oftere EAN. Det er det nummer, som står under stregkoden på mange varer. Alle varer har et stregkodenummer, måske lige med undtagelse af brugskunst, kunst og andre hjemmelavede sager. Angiv altid et gtin/ean i dit feed på varer du sælger. Hvis du ikke angiver et gyldigt gtin, så er der står sandsynlighed for at dine varer bliver afvist når du indsender dit feed.

Krav til gtin:
- gtin er obligatorisk for alle produkter som har et gtin oprindeligt.
- I stedet for gtin understøttes også værdier fra EAN, UPC, JAN, ISBN og ITF-14

Gtin eksempel                             : 1234567890123

XML Feeds           : <g:gtin>1234567890123</g:gtin>
Google Docs Feed    : 1234567890123

mpn (hvis produktet ikke har fået tildelt et gtin nummer fra producenten)
condition

Opret en Google Merchant Center Konto

I første omgang skal du oprette det som hedder en "Google Merchant Center" konto. Det lyder ret fancy, men det er sådan set bare en platform, som Google bruger til at modtage og behandle dine produkter. Det er her du indsender dine data og kan tjekke om noget er galt med den fil du lægger op.

Lyder det teknisk? Bare rolig, det er slet ikke så kompliceret som det lyder. Start her:

1) Gå til hjemmesiden https://merchants.google.com

2) Tryk på enten ”Log ind” eller ”Tilmeld dig”:

3

3) Brug din Google Ads e-mail til at logge ind. Udfyld evt. informationer som efterspørges ved oprettelse.

4) Logger du ind for første gang, vil dit billede se ud nogenlunde sådan:

4

Ser du det her billede? Så er du klar til at gå videre til næste punkt.

Tag ejerskab (claim website)

Inden man kan begynde at annoncere på Google Shopping, så skal man først tager ejerskab over ens konto. Det kan man gøre ved at trykke på Virksomhedsoplysninger i menuen:

5

Herefter vælger du ”Website”, og så burde du få dette billede:

6

I det øverste felt skal du angive din hjemmesideadresse. Husk dette skal være med https:// - det er nemmest hvis du går til din forside i din browser og kopierer siden ind der. Fjern evt. hvis der står efter .com / .dk.

Tryk derefter ”Gem” når du har indsat din hjemmeside.

Herefter skal du vælge en bekræftelsesmetode til Google. Du har 3 valgmuligheder:

- Bekræft via Google Analytics
- Bekræft via Tag Manager
- Læg en fil op på serveren

Med én af disse metoder vil Google kunne vurdere, at du er den reelle ejer af hjemmesiden som du ønsker at annoncere produkter for.

Vores anbefaling er helt klart, at du prøver at bekræfte via. Analytics. Hvis du bruger den samme login email til Google Ads, Analytics og Merchant center burde den gå lige igennem. Hvis ikke, så kan du forsøge dig med en af de andre muligheder.

Når det hele er bekræftet, ser det ud således:

7

Er din konto bekræftet og gjort krav på? Så kan du gå videre til…

Forbind med Google Ads

Det næste punkt på listen, er at du skal forbinde din Merchant center konto med din Google Ads konto. Varerne bliver nemlig ”sendt” over til kontoen så du kan lave dine Google Shopping kampagner senere, men kun hvis de er linket.

8

Hvis du har brugt den samme e-mail til Google Merchant Center som du bruger til Google Ads, burde du kunne se dit Konto ID oppe i det øverste felt. Her kan du så trykke på ”Link” (markeret med 1 på billedet forneden). Hvis det ikke er den rigtige konto, eller du ikke kan se din konto på listen, så tryk i stedet på den blå knap (markedet med 2 på billedet forneden) og indsæt dit Google Ads konto id:

9

NB.: Hvis du er i tvivl om hvad dit konto id er, så kan du finde det øverst oppe til højre når du er logget ind i din Google Ads konto.

Når du har sendt en anmodning om at linke fra din Google Merchant Center konto skal du godkende linket fra din Google Ads konto, den kan du finde ved at logge ind på din Google Ads konto og trykke på ”Linkede konti” oppe i menuen til højre. Følg disse trin:

10

Herfra burde du kunne se en anmodning om at linke fra din Googler Merchant Center. Acceptér denne anmodning.

Når du har linket din Google Shopping konto er du klar til at indsende dine produkter til Merchant Center.

Opsæt Shopping feed i Merchant Center

Har du et feed klar til Google Shopping? Så skal det uploades til Google Merchant center. Du skal først navigere over til ”Feeds menuen”:

11

Herefter trykker du på det Blå ’+’ for at tilkoble et feed:

12

Vælg Salgsland og sprog. Du kan kun oprette 1 land pr. feed, så hvis du vil have Google Shopping i flere lande, så skal der oprettes et feed for hvert.

Vi har valgt Danmark og Dansk sprog:

13

Tryk fortsæt. Du kommer frem til at skulle navngive dit feed, og vælge hvilken form for feed to benytter til Google Merchant Center. Navnet på feedet kan være underordnet, men det er en god idé at give det et navn som giver mening, f.eks. som vi har gjort:

14

Herefter skal du vælge mellem Google sheets, Planlagt hentning, Upload eller Content API.

Efter vores erfaring bruger langt de fleste Google Shopping løsninger enten Planlagt hentning (typisk .csv eller .xml fil) eller Content API hvis man har mange produkter (Content API er også typisk for Shopify platformen).

I langt de fleste tilfælde, vil du nok have et .xml feed som du kan tilgå via en URL fra dit domæne, og det kræver ”Planlagt hentning”:

15

I næste punkt skal du angive et filnavn, samt frekvens for hentning, tidspunkt for hentning, tidszone, filens webadresse (der hvor filen hostes) og evt. brugernavn og adgangskode hvis det kræves for at tilgå filen.

Vi har udfyldt det således:

16

Når du trykker fortsæt vil Google begynde at hente dit feed ind ved det tidsinterval du har angivet.

Hvis det skal hentes lige nu, så kan du trykke på ”Hent nu”:

17

Når dine produkter er hentet ind i Google Merchant Center vil der typisk gå 48 timer før de er godkendte og klar til at blive annonceret i en Google Shopping Kampagne ovre i Google Ads.

Er dine produkter godkendte? Så kan vi gå videre til …

Google Shopping kampagne oprettelse

Opret en ny kampagne i Google Ads under Google Shopping kampagnerne, tryk på det blå ’+’ for at oprette kampagnen, vælg ”Ny kampagne”:

18

Tryk på ”Salg” og vælg så ”shopping”. Samt vælg din Google merchant center konto hvis den ikke allerede er markeret. Angiv dit salgsland hvis det ikke angives automatisk iht. det du har angivet i dit feed ovre i merchant center:

19

Vælg også ”Standard Shoppngi-kampagne” (Vi gennemgår Smart shopping i en anden artikel..)

20

På næste side skal du angive et kampagnenavn:

21

Vælg en budgivning som passer til dig – vi har valgt Manuel CPC i denne omgang. Giv din kampagne et budget og behold kampagneprioritet på ”Lav” så længe du kun har én kampagne:

22

Til formålet lige nu, kan du slå søgepartnere fra samt slå youtube og displaynetværket fra. Vi vil kun have dem ud på Google Shopping lige nu, men man kan evt. eksperimentere med andre kanaler i fremtiden:

23

Tryk fortsæt. Giv din annoncegruppe et navn og et standardbud:

24

Når du trykker ”Gem” bliver du ledt over på en side, hvor du nu kan se en produktgruppe som indeholder alle dine produkter:

25

Vi vil altid anbefale at du segmenterer dine produkter, så du har mere styr på hvad du byder evt. opdelt i brands eller kategorier.

Det gør du ved at trykke på det lille ’+’ ved siden af ”Alle produkter”-gruppen (du skal måske lave en mouse-over før du kan se ’+’):

26

Herfra kan du opdele dine produkter efter f.eks. en tilpasset etiket. I det her tilfælde har vi opdelt produkttyperne under vores tilpassede etiket 0:

27

Når dine produkter er delt ud, har du mulighed for at byde individuelt på dine varer i Google Shopping, samt følge deres individuelle performance og skabe resultater på tværs af alle dine kategorier:

28

Du er nu klar til Google Shopping og din kampagne er opsat. Tillykke!

Brug for mere hjælp til Google Shopping?

Hos River Online har vi erfaring fra rigtig mange brancher, og vi har hjulpet rigtig mange kunder med Google Shopping. Hvis du har brug for hjælp, så udfyld formularen forneden og vi kontakter dig inden for 48 timer.

⇩ GRATIS ANALYSE - Få testet dit Google Ads, SEO, Facebook ⇩

  1. (*)
    Indtast venligst dit navn foroven
  2. (*)
    Indtast venligst en gyldig e-mail foroven
  3. Indtast venligst et telefonnummer foroven
  4. ⇦ Få en SEO Analyse
    Indtast venligst en hjemmesideadresse foroven
  5. ⇦ Få en Google Ads Analyse
    Indtast venligst et 10-cifret Google Ads ID foroven
  6. ⇦ Få en Facebook Analyse
    Indtast venligst URL til Facebooksiden foroven

   Læs mere om 360 Analysen her

Referencer