Google Shopping (Shopping kampagner)

Når man søger efter specifikke produkter på Google, vil man ofte blive eksponeret for en særlig annonceform, hvor både billeder produktet samt titel og pris på varen bliver vist. Tidligere blev betegnelsen PLA (Product Listing Ads) ofte anvendt. Disse bliver også kaldt Google Shopping Ads eller på dansk Google Shopping annoncer.

Det er vidt forskelligt hvor og hvor mange Google Shopping annoncer, der bliver vist på en given søgning. Som oftest er der dog 9 ude i højre side som vist her:

Alle Google Shopping kampagner og annoncer kører igennem det, som vi i daglig tale kalder for et Google Shopping feed, eller blot et “Shopping feed”. Det er en slags fil eller en liste, som indeholder alle de tænkelige data, som udgør selve annoncen. Det er alt lige fra navnet på produktet, billedet, prisen osv. Typisk vil større webshops have et automatisteret feed, som automatisk hentes af Google, og som så sørger for at alle annoncerne holdes opdateret. Når varerne udgår, vil de ligeledes blive pillet af annonceringen igen.

Siden Google Shopping for alvor gik online, har vi observeret, at over 50% af omsætningen hos webshops er flyttet over på Google Shopping. Med andre ord er Google Shopping fremtiden, og du kan derfor roligt gå i gang med at sætte dig ind i Google Shopping.

Skriv dig op og få en uforpligtende snak om dine muligheder med Google Shopping

Udfyld formularen her og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Indholdsfortegnelse

Hvem skal bruge Google Shopping?

Google Shopping er først og fremmest brugbart for webshops, der beskæftiger sig med detailhandel. Der er ikke nogen nedre grænse for, hvor mange varer man skal have, før man kan få gavn af Google Shopping. Den største effekt kommer dog, hvis man har mange varer i mange varianter.

Hvis man kan genkende sin forretning i følgende udsagn, så kan man højst sandsynligt opnå gode resultater ved at bruge Google Shopping:

– Du driver en webshop, der sælger detailvarer eller andre varer, som er tilgængelige B2C.
– Du har mulighed for at levere varer direkte til dine kunders leveringsadresse.
– Du er konkurrencedygtig på dine varer og er særligt konkurrencedygtig på varer, som er universelle.
– Du sælger en vare, som er efterspurgt af søgende på Google.

Derfor er Google Shopping super effektivt

Hvis du har en webshop og måske allerede kører Google Søgeannoncer, så er Google Shopping bestemt også noget, du bør kigge nærmere på. Ikke alene har man her mulighed for meget nemmere at vise potentielle kunder rigtig mange af ens produkter rigtig hurtigt med det korrekte produktfeed. Man har også mulighed for at vise varen og afstemme prisen med kunden, før de trykker på den, og dermed er det mere sikkert, at kunden konverterer, for det klik man har betalt.

Hvis man derimod ikke er direkte konkurrencedygtig på prisen, så står kunden ofte med fri mulighed for at vælge en anden annonce. Det er ikke usandsynligt, at man her vil opnå en meget højere ROAS, end den man normalt oplever på Google Search.

Når man begynder at få et par hundrede produkter i ens webshop, begynder man også at indse, at det næsten kan være en umulig opgave at lave søgeord til alle ens produkter – i gamle dage var det jo sådan med Search, at hvis man skulle være helt præcis, så skulle der laves søgeord til alle produkter. Sådan er det ikke med Google Shopping. Her kan du få alle varerne hurtigt ud, uden at skulle tænke i søgeord – du skal nemlig ikke selv tilføje søgeord på Google Shopping. Google finder selv ud af, hvilke produkter du sælger og matcher dem op med relevante søgninger.

Lyder det ikke smart? Er du klar til at komme i gang? Så læs videre herunder…

Inden du går i gang med Google Shopping

Når man benytter sig af Google Shopping, stilles der visse krav til annoncøren (altså dig). Umiddelbart kan disse krav virke lidt mærkelige, men ikke desto mindre er det ting, som skal være i orden, inden du påbegynder din annoncering. Læs mere om de enkelte krav herunder:

Levering til døren

Du skal kunne levere lige til døren. Det er ikke nok at tilbyde afhentning eller levering til pakkecenter. Hvis du synes, at levering til døren er for dyrt for dine varer, kan du eventuelt sætte en højere fragtpris på privat levering, og dermed få folk til at vælge pakkeafhentning oftere. Levering til døren skal dog være en mulighed for kunden, hvis man ønsker at benytte Google Shopping.

Sælg til Privatkunder

Når du annoncerer på Google Shopping, er det vigtigt, at alle kan købe dine produkter. Det er ikke muligt at vise annoncer med produkter, som kun forhandles B2B.

Årsagen til dette er, at Google ikke kan identificere, hvem der søger, og hvad deres præcise intention med søgningen er. Google ønsker ikke at give nogen en dårlig oplevelse med Google Shopping, så derfor skal de søgende altid kunne handle med alle annoncører.

SSL Certifikat

I modsætning til med Search så skal du ved Google Shopping have secure checkout på dit site. Det vil sige, at du som minimum skal have din side beskyttet med et SSL certifikat ude i kurven.

Der er flere andre årsager til, at du bør have et SSL certifikat – blandt andet inden for SEO. Hos River Online anbefaler vi altid, at alle virksomheder har certifikatet.

Har du allerede helt styr på disse 3 punkter? Så lad os se nærmere på det virkelige arbejde.

Google Shopping feed

For at køre Google Shopping annoncer skal du bruge et såkaldt datafeed. Når man taler om Google Shopping, bruger man ofte betegnelsen Google Shopping Feed eller bare Shopping Feed. Et feed indeholder alle data på dine varer såsom titel, pris, tilgængelighed (på lager/udsolgt), link til produktet, link til billedet af produktet og et væld af andre informationer, som er nødvendige for at køre Google Shopping. Det er ikke muligt at oprette et produkt i AdWords interfacet, som hvis man laver en normal søgeannonce.

Fordi Shopping Feeds ofte skal genereres programmatisk, er der mange annoncører, som aldrig kommer ordentligt i gang med Google Shopping. De mest populære webshopplatforme har dog ofte enten et indbygget Google Shopping Feed support, og er altså blot en indstilling, der skal aktiveres i backend – eller også kan det skaffes ved hjælp af et plugin. Selve feedgenereringen kan ofte klares af en programmør eller en webmaster, der på kort tid vil kunne løse opgaven.

De 2 mest normale filformater til datafeed er .XML eller manuelt oprettet feed i Google Docs.

Feedformater til Google Shopping

XML Feeds
XML står for Extensible Markup Language og er et format, som kendetegnes ved at være let at dele og læse for mange forskellige systemer. XML er et kodesprog som så mange andre, men fordelen ved XML er, at det er nemt forståeligt for mennesker uden programmerings- eller kodemæssig erfaring. XML er typisk det feedformat, man ser ved webshops, der benytter Google Shopping – mest af alt fordi det er letlæseligt, og fordi mange plugins til de mest benyttede webplatforme udskriver produktfeeds i XML.

Manuelle Google Docs Feeds
Har man ikke mulighed for at få et XML Feed, kan man nogle gange nøjes med at bruge et Google Docs feed, som kan oprettes på www.docs.google.com . Her kan man manuelt indtaste de nødvendige attributter og derefter indlæse dem i Google Merchant center. Dette kan være et passende format, hvis man ikke har så mange produkter i sin webshop.

Google Shopping feed specifikationer

Når du skal konstruere et feed for dine produkter, skal det indeholde en masse data, som beskriver de enkelte produkter. Disse data kan vi kalde for attributter. Attributterne kan opdeles i obligatoriske attributter, vigtige attributter og valgfrie attributter:

Obligatoriske attributter
Disse attributter er strengt nødvendige at have med i et produktfeed til shopping, da produkterne ikke vil blive godkendt hos Google, før de er oplyst. Bemærk, at vi på nuværende tidspunkt kun angiver attributter, som er obligatoriske i Danmark.

id – Unik identifikator
id er en unik identifikator, du giver til en vare, som skal indgå i et shopping feed. Det kan være en fordel at opgive dette id tilsvarende produktets varenummer i din shop, men det er ikke et krav.

Krav til id:
– Max 50 tegn
– Brug et unikt id for hvert produkt, du vil indsende
– Benyt kun Unicode-tegn såsom normale bogstaver, tal og evt. binnedstreg og underscore.

Det er vigtigt at forsøge at beholde det samme id på ens varer altid. I AdWords er klik og konverteringsdata forbundet på id-niveau. Hvis id´et ændres, kan det derfor forstyrre overblikket over, hvor godt de forskellige varer performer på produktniveau.

Eksempler på id i feeds:

id eksempel:                               633B-63

XML-Feeds:
<g:id>
633B-63
</g:id>

Google Docs Feed:
633B-63

title (Titel)
Title eller “titel” på varen har to hovedfunktioner i Google Shopping. Title er en af de vigtigste indikatorer, som Google bruger til at identificere varen. Hvis ens hovedsøgeord ikke indgår i titlen, kan det direkte betyde, at varen ikke bliver vist i Google Shopping på de søgeord, man gerne vil findes på. I et senere afsnit kommer vi til at gennemgå, hvordan man bedst muligt optimerer title på sine varer.

Krav til title:
– Max 150 tegn.
– Titlen på varen i feedet bør matche varenavnet på webshoppen til rimelighed*.
– Må ikke indeholde promoverende tekst såsom ”Tilbud”, ”Gratis levering” m.m.
– Ved forskellige varianter bør der indgå f.eks. en farve eller størrelse.
– Særligt for mobiltelefoner: inkludér teksten ”med abonnement” såfremt prisen, der vises, er inklusiv et køb af abonnement.

Eksempler på titles i feeds:

title eksempel           :
River Online Kaffekop

XML-Feeds           :
<title>
River Online Kaffekop
</title>

Google Docs Feed    :
River Online Kaffekop

description (Beskrivelse)
Udover at give din vare en titel, som Google bruger til at identificere varen og matche den op med søgeord, så kan en god beskrivelse af varen være med til at hjælpe dig godt på vej. Det særlige ved beskrivelsen er, at du har mulighed for at beskrive dit produkt med helt op til 5.000 tegn!

Krav til description:
– Max 5.000 tegn
– Beskrivelse skal matche beskrivelsen af varen på landingssiden for produktet
– Bør ikke indeholde promoverende tekster såsom ”Tilbud”, ”Gratis levering” osv.
– Hold beskrivelsen relevant i forhold til kun den enkelte vare i sig selv.

Eksempler på description i feeds:

Description eksempel               :
River Online Kaffekop lavet af 100% keramisk materiale.

XML-Feeds           :
<description>
River Online Kaffekop lavet af 100% keramisk material
</description>

Google Docs Feed    :
River Online Kaffekop lavet af 100% keramisk materiale.

link
Et link er URL’en til dit produkt – altså der hvor din vare findes og købes på din hjemmeside.

Krav til link:
– Max 2.000 tegn i URL’en.
– URL på linket skal indeholde enten http eller https alt afhængig af, hvad din side er sat op med.
– URL bør så vidt muligt ikke være links, der redirecter; brug kode 200 links.

Eksempler på link i feeds:

link eksempel :
https://www.riveronline.dk/produkter/kaffekop.html

XML Feeds           :
<link>
https://www.riveronline.dk/produkter/kaffekop.html
</link>
Google Docs Feed    :
https://www.riveronline.dk/produkter/kaffekop.html

image_link
image_link er linket til det billede, som Google skal vise af produktet ude i Google Shopping. Det er en fordel, hvis man bruger et billede, som er nøjagtigt og af god kvalitet. Desuden er det en fordel, hvis man sikrer sig, at billedet af produktet også er tydeligt i små formater.

Krav til image_link URL:
– Max 2000 tegn i URL’en.
– URL på linket skal indeholde http eller https alt afhængig af, hvad din side er sat op med.
– Vær sikker på, at din robots.txt fil tillader, at Googlebot & Googlebot-image kan crawle billederne.

Krav til image_link Billede:
– Brug et tydeligt billede af produktet, så folk kan se, hvad du vil sælge.
– For ikke-beklædningsgenstande skal du som minimum bruge et billede på 100 x 100 pixels.
– For beklædningsgenstande skal billedet som minimum være 250 x 250 pixels.
– Maksimalstørrelsen på billedet er 16 MB.
– Man må ikke modificere billedet eller inkludere promoverende tekst såsom ”Udsalg”, ”Tilbud”. Dertil må billedet ikke indeholde vandmærker eller synlige kanter.

image_link eksempel               :
https://www.riveronline.dk/produkter/kaffekop.jpg

XML Feeds:
<g:image_link>
https://www.riveronline.dk/produkter/kaffekop.jpg
</g:image_link>

Google Docs Feed:
https://www.riveronline.dk/produkter/kaffekop.jpg

availability
Availability bruges til at definere, om en vare er tilgængelig, altså om den er på lager eller midlertidigt ikke ønskes promoveret. Der er gode grunde til at benytte denne attribut korrekt, hvilket vi kommer nærmere ind på i optimeringsafsnittet.

Krav til availability:
– Skal matche din vares nøjagtige tilgængelighedsstatus på landingssiden.

availability eksempel På Lager

XML Feeds           :
<g:availability>
in stock
</g:availability>

Google Docs Feed    :
in stock

availability eksempel Udsolgt/Ikke på Lager

XML Feeds           :
<g:availability>
out of stock
</g:availability>

Google Docs Feed    :
out of stock

availability eksempel Pre-order & Forudbestil

XML Feeds           :
<g:availability>
preorder
</g:availability>

Google Docs Feed    :
preorder

price
Price er prisen på dit produkt. Prisen skal være nøjagtig og indeholde den valuta, prisen er anført i.

Krav til price:
– Prisen skal matche den pris, som varen har på landingssiden.
– Sørg for at landingssiden viser den valuta, der anvendes i målgruppelandet.
– Produktet skal kunne erhverves online for den anførte pris.
– Produktet skal kunne erhverves online til den anførte pris uden tilkøb af medlemskab eller andre former for opfyldningskrav.
– Du må ikke have en pris på 0, medmindre der er tale om mobiltelefoner inkl. abonnement (læs evt. krav på titel ang. mobiltelefoner).
– Ved multipacks, for eksempel en ”sammensætning” af produkter, skal man indsende prisen for den mindste mulige pakke.
– Moms skal indgå i prisen, medmindre man annoncerer målrettet mod USA, Canada eller Indien.
– Særligt for isenkram, kontorartikler, fødevarer, drikkevarer, gulvbelægning, visitkort, parfume: Hvis produkterne sælges i pris pr. vægtenhed, størrelse, kubikmeter, areal, længde m.m. så tjek specifikationerne her.

price eksempel                           :
kr. 150

XML Feeds           :
<g:price>
150.00 DKK
</g:price>

Google Docs Feed    :
150.00 DKK

google_product_category (For tøj, Medier & Software)
Når man indsender et produkt til annoncering på Google Shopping, er det en god idé at medsende google_product_category. Dette er obligatorisk på tøj, medier & software, men andre brancher kan sagtens gøre brug af attributten til at beskrive for Google, hvilken vare der er tale om.
Google har selv lavet en oversigt over, hvilke værdier man skal bruge til google_product_category, og de kan angives enten som hele kategori-stier eller som den tilsvarende numeriske værdi på kategorien. Oversigten kan downloades her.

Krav til google_product_category:
– Angiv kun 1 kategori pr. produkt.
– Angiv altid den mest relevante kategori.
– Angiv enten hele stien til kategorien eller det numeriske kategori-id.

brand (For alle nye produkter med undtagelse af Film, bøger & musikoptagelser)
Brand er en af de vigtigste parametre, du sender ind, når du skal annoncere dine produkter. Det kræver selvfølgelig, at det produkt, du annoncerer, er en del af et brand.

Krav til brand:
– Hvis du bruger dit butiksnavn som brand, skal du forhandle varer, som selv producerer eller white-label varer.
– Hvis der ikke er et brand, så lad dette felt stå tomt – send ikke f.eks. ”kender ikke” eller ”N/A” i feltet.
– Er der tale om en replika eller kopi-produkter, skal du ikke angive det kopierede brand.

Brand eksempel                         :
River Online

XML Feeds           :
<g:brand>
River Online
</g:brand>

Google Docs Feed    :
River Online

gtin (for alle nye produkter som har et gtin fra producenten)
gtin står for Global Trade Item Number. I Danmark bruger vi dog oftere EAN. Det er det nummer, som står under stregkoden på mange varer. Alle varer har et stregkodenummer kun med undtagelse af produkter som brugskunst, kunst og andre hjemmelavede sager. Angiv altid et gtin/ean i dit feed, på de varer du sælger. Hvis du ikke angiver et gyldigt gtin, er der stor sandsynlighed for, at dine varer bliver afvist, når du indsender dit feed.

Krav til gtin:
– gtin er obligatorisk for alle produkter, som har et gtin oprindeligt.
– I stedet for gtin understøttes også værdier fra EAN, UPC, JAN, ISBN og ITF-14

Gtin eksempel                             :
1234567890123

XML Feeds           :
<g:gtin>
1234567890123
</g:gtin>

Google Docs Feed    :
1234567890123

mpn (hvis produktet ikke har fået tildelt et gtin nummer fra producenten)
condition

Opret en Google Merchant Center Konto

Allerførst skal du oprette det, som hedder en “Google Merchant Center” konto. Det lyder kompliceret, men det er egentlig bare den platform, som Google bruger til at modtage og behandle dine produkter. Det er her, du indsender dine data og kan tjekke, om noget er galt med den fil, du lægger op.

Lyder det teknisk og svært? Bare rolig, det er slet ikke så kompliceret. Start sådan her:

1) Gå til hjemmesiden https://merchants.google.com

2) Tryk på enten ”Log ind” eller ”Tilmeld dig”:

 

3) Brug din Google Ads e-mail til at logge ind. Udfyld evt. informationer, som efterspørges ved oprettelse.

4) Logger du ind for første gang, vil dit billede se ud nogenlunde sådan:

 

Ser du det her billede? Så er du klar til at gå videre til næste punkt.

Tag ejerskab (claim website)

Inden man kan begynde at annoncere på Google Shopping, skal man først tage ejerskab over ens konto. Det kan man gøre ved at trykke på Virksomhedsoplysninger i menuen:

 

Herefter vælger du ”Website”, og så burde du få dette billede:

 

I det øverste felt skal du angive din hjemmesideadresse. Husk, at dette skal være med https:// – det er nemmest, hvis du går til forsiden i din browser og kopierer siden ind der. Fjern eventuelt, hvis der står .com eller .dk efter.

Tryk derefter ”Gem”, når du har indsat din hjemmeside.

Herefter skal du vælge en bekræftelsesmetode til Google. Du har 3 valgmuligheder:

– Bekræft via Google Analytics
– Bekræft via Tag Manager
– Læg en fil op på serveren

Med én af disse metoder vil Google kunne vurdere, at du er den reelle ejer af den hjemmeside, som du ønsker at annoncere produkter for.

Vores anbefaling er helt klart, at du prøver at bekræfte via. Analytics. Hvis du bruger den samme login-email til Google Ads, Analytics og Merchant center, burde den gå lige igennem. Hvis ikke, så kan du forsøge dig med en af de andre muligheder.

Når det hele er bekræftet, ser det ud således:

 

Er din konto bekræftet og gjort krav på? Så kan du gå videre…

Forbind med Google Ads

Det næste trin indebærer, at du skal forbinde din Merchant center konto med din Google Ads konto. Varerne bliver nemlig ”sendt” over til kontoen, så du kan lave dine Google Shopping kampagner senere, men kun hvis de er linket.

 

Hvis du har brugt den samme e-mail til Google Merchant Center, som du bruger til Google Ads, burde du kunne se dit Konto ID oppe i det øverste felt. Her kan du så trykke på ”Link” (markeret med 1 på billedet forneden). Hvis det ikke er den samme konto, eller du ikke kan se din konto på listen, så tryk i stedet på den blå knap (markedet med 2 på billedet forneden) og indsæt dit Google Ads konto id:

 

NB.: Hvis du er i tvivl om, hvad dit konto id er, så kan du finde det øverst oppe til højre, når du er logget ind i din Google Ads konto.

Når du har sendt en anmodning om at linke fra din Google Merchant Center konto, skal du godkende linket fra din Google Ads konto. Den kan du finde ved at logge ind på din Google Ads konto og trykke på ”Linkede konti” i menuen øverst til højre. Følg disse trin:

Hernæst burde du kunne se en anmodning om at linke fra din Googler Merchant Center. Acceptér denne anmodning.

Når du har linket din Google Shopping konto, er du klar til at indsende dine produkter til Merchant Center.

Opsæt Shopping feed i Merchant Center

Har du et feed klar til Google Shopping? Så skal det uploades til Google Merchant Center. Du skal først navigere over til ”Feeds menuen”:

 

Herefter trykker du på det Blå ’+’ for at tilkoble et feed:

 

Vælg salgsland og salgssprog. Du kan kun oprette 1 land pr. feed, så hvis du vil have Google Shopping i flere lande, skal der oprettes ét feed pr. land.

Vi har valgt Danmark og dansk sprog:

 

Tryk fortsæt. Du kommer frem til at skulle navngive dit feed og vælge hvilken form for feed, du vil benytte til Google Merchant Center. Navnet på feedet er i princippet underordnet, men det er en god idé at give det et navn, som giver mening:

 

Herefter skal du vælge mellem Google sheets, Planlagt hentning, Upload eller Content API.

Efter vores erfaring bruger langt de fleste Google Shopping løsninger enten Planlagt hentning (typisk .csv eller .xml fil) eller Content API, hvis man har mange produkter (Content API er også typisk for Shopify platformen).

I langt de fleste tilfælde vil du have et .xml feed, som du kan tilgå via en URL fra dit domæne og dette kræver ”Planlagt hentning”:

 

Ved næste trin skal du angive et filnavn samt frekvens for hentning, tidspunkt for hentning, tidszone, filens webadresse (der hvor filen hostes) og evt. brugernavn og adgangskode, hvis det kræves for at tilgå filen.

Vi har udfyldt det således:

 

Når du trykker fortsæt, vil Google begynde at hente dit feed ind ved det tidsinterval, du har angivet.

Hvis det skal hentes nu og her, kan du trykke på ”Hent nu”:

Når dine produkter er hentet ind i Google Merchant Center, vil der typisk gå op til 48 timer, før de er godkendte og klar til at blive annonceret i en Google Shopping Kampagne i Google Ads.

Er dine produkter blevet godkendt? Så kan vi gå videre…

Google Shopping kampagne oprettelse

Opret en ny kampagne i Google Ads under Google Shopping kampagnerne. Tryk på det blå ’+’ for at oprette kampagnen og vælg ”Ny kampagne”:

 

Tryk på ”Salg” og vælg så ”shopping”. Vælg dernæst din Google Merchant Center konto, hvis den ikke allerede er markeret. Angiv dit salgsland, hvis det ikke angives automatisk.

 

Vælg også ”Standard Shopping-kampagne” (Vi gennemgår Smart shopping i en anden artikel).

 

På næste side skal du angive et kampagnenavn:

 

Vælg en budgivning som passer til dig – vi har her valgt Manuel CPC. Giv din kampagne et budget og behold kampagneprioritet på ”Lav”, så længe du kun har én kampagne:

 

Til formålet kan du for nu slå søgepartnere samt YouTube og displaynetværket fra. Vi vil kun have annoncerne ud på Google Shopping lige nu, men man kan evt. eksperimentere med andre kanaler i fremtiden:

 

Tryk fortsæt. Giv din annoncegruppe et navn og et standardbud:

 

Når du trykker ”Gem”, bliver du ledt over på en side, hvor du kan se en produktgruppe, som indeholder alle dine produkter:

 

Vi anbefaler altid, at du segmenterer dine produkter, så du har mere styr på, hvad du byder evt. opdelt i brands eller kategorier. Det gør du ved at trykke på det lille ’+’ ved siden af ”Alle produkter”-gruppen (du skal måske lave en mouse-over, før du kan se ’+’):

 

Herfra kan du opdele dine produkter for eksempel efter en tilpasset etiket. I det her tilfælde har vi opdelt produkttyperne under vores tilpassede etiket 0:

 

Når dine produkter er delt ud, har du mulighed for at byde individuelt på dine varer i Google Shopping samt at følge deres individuelle performance og skabe resultater på tværs af alle dine kategorier:

 

Din kampagne er nu sat op, og du er klar til Google Shopping. Tillykke!

Brug for mere hjælp til Google Shopping?

Hos River Online har vi erfaring med rigtig mange forskellige brancher, og vi har gennem tiden hjulpet et stort antal kunder med Google Shopping. Hvis du har brug for hjælp, så udfyld formularen herunder – så kontakter vi dig inden for 48 timer.

Få mere ud af din digitale marketing

Lad os kigge din online marketing igennem og danne et overblik over, hvor vi kan optimere bedst muligt.

Thomas Muus
Senior Strategic Advisor

   +45 25 94 00 19     tm@river.dk