Skip to main content

I disse dage sker der en masse på Facebook.

Credit: AP photo (via bostonherald.com)

I forlængelse af datalæg skandalen med Cambridge Analytica, bliver der stillet kritiske spørgsmål til Facebook omkring deres brugeres data og hvordan denne behandles. Nyhederne toppede i forrige uge med at Facebooks CEO og stifter, Mark Zuckerberg stod skoleret for det Amerikanske senat.

Nogle synes han blev grillet, andre synes han vandt – hvad end man måtte have af personlige holdninger om det, er snakken langtfra uddebatteret.

Formålet med dette blogindlæg er at give dig et mere nuanceret indblik af hvad der foregår lige nu – forklaret på almindeligt dansk.

Hvad handler debatten egentlig om?

Grundlæggende set, omhandler debatten hvordan Facebook forvalter den information og data de har om deres brugere.

Når du som bruger navigerer rundt på mediet og interagerer med diverse ting, opsamler Facebook information om hvad du foretager dig:

  • Hvad trykker du på (billeder, videoer, links til andre websites osv.)
  • Hvor lang tid kigger du på det
  • Hvem er du venner med (nære venner, familie, civilstatus osv.)
  • Hvilke sider følger du (interesse kategorier)
  • Hvor bevæger du dig fysisk rundt henne
  • Osv. osv.

Det kan, bevares, virke lidt ulækkert at tænke på, at en tjeneste som Facebook ved alt det her om dig. Men grunden til at de gør det, er for at de bedre kan tilpasse tjenesten til dig og gøre den mere relevant.

Facebook skal vide hvem dine venner er, for at den kan minde dig om deres fødselsdag.

Det er ligeledes sådan at de kan ”gætte” på om du måske kender en anden person, som har nogle af dine venner tilfælles, og på den måde gøre det nemmere for dig at udvide dit netværk.

Facebook skal vide hvilke sider du følger, for at kunne vise dig deres opdateringer og foreslå andre sider som du måske også ville finde interessant. Følger du fx Monty, så ville du måske synes om The Grumpy Cat også.

Facebook skal vide hvor du er fysisk, for at de kan sende dig reklamer og andet indhold, som er relevant for dit lokalområde (det ville være fjollet at få annoncer fra en svensk pølsevogn, hvis du bor i Esbjerg).

I langt de fleste brugsscenarier, er der faktisk nogle klare årsager til hvorfor Facebook opsamler og “gemmer” på den slags information.

Desværre, som med så mange andre politiske varme kartofler, har medier og politikere det med at spinne debatten ud af kontrol og blande en masse øvrige emner ind i debatten. Det er bl.a. Derfor at du finder det vanskeligt finde hoved og hale i hvad der foregår.

Kæden hopper af

Der hvor kæden er hoppet af i dette tilfælde, og årsagen til at det er en så stor sag, er pga. Cambridge Analytica sagen (den forklare vi nærmere.

Det som der er sket her, er at en tredjepart har udviklet en app, som er blevet godkendt af Facebook, og har været kørt på tjenesten. Den data som appen har udtrukket, er sidenhen blevet videresolgt og misbrugt uden Facebooks accept (i strid med Facebooks retningslinjer). Det er dét som Facebook bliver kritiseret for lige nu, for er det ikke deres ansvar at deres data om dig er beskyttet?

Det svarer lidt til, at du giver RiverOnline din e-mailadresse sådan at du kan modtage vores nyhedsbrev. Du giver os altså dit samtykke til at vi, med din e-mailadresse, må sende dig e-mails.

Vi må ikke give den videre eller sælge den til andre.

Det er dét som Cambridge Analytica i princippet har gjort – bare med lidt mere end en e-mailadresse.

Derudover, er denne information blevet misbrugt i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg og har muligvis haft indflydelse på udfaldet af valget. Det er årsagen til, at sagen er blevet en så varm kartoffel i amerikansk politik.

Hvad betyder sagen for dig som bruger af Facebook

Debatten betyder at Facebook, igen igen igen (det er sket et par gange før), tager privacy op for en review. Du skal som bruger have mulighed for at vide hvilken information Facebook har om dig, og have værktøjer til at justerer, tilpasse og ikke mindst slette den – hvis det er det du ønsker. Du skal have autonomi (selvbestemmelse) over dit digitale liv, som man ville sige i akademiske kredse.

Noget af det vi kan forvente fra Facebook er, at du som bruger vil få større indblik i hvem som er afsender et stykke indhold på Facebook, især for annoncer og Facebook sider.

På den måde, kan man forhåbentlig i højere grad forhindre at statslige aktører (fx Rusland) blander sig alt for meget i andre nationers politik via annoncer, hvilket man mener har været tilfældet i denne sag.
(Kilde) https://newsroom.fb.com/news/2018/04/transparent-ads-and-pages/

Facebook lancerer også et nyt initiativ til at ”støtte op” omkring forskeres arbejde inden for anvendelsen af sociale medier i forbindelse med valg. Nærlæser man nyheden, handler det bl.a. om at Facebook vil styre og kontrollerer akademisk arbejde (forskning) i højere grad end tidligere, særligt i forbindelse med den data som opnås og anvendes.
(Kilde) https://newsroom.fb.com/news/2018/04/new-elections-initiative/

En af de ”små” ændringer, som vi allerede har set, er at Facebook har ændret i opsætningen og mulighederne for dine privatlivsindstillinger, særligt under apps. Tidligere havde man blot en samlet liste, hvorfra man kunne fjerne tjenester, som nu er blevet udvidet med nogle yderligere niveauer (aktive, udløbet og fjernede).

Vi anbefaler i øvrigt, at du lige kigger denne her liste igennem. Er der noget på den som du enten ikke kan genkende, eller ved at du ikke anvender – så fjern det.

Så længe at en app her har adgang og er aktiv kan tjenesten gå ind og hente de oplysninger som du har givet app’en lov til. Trykker du på vis og rediger, kan du se hvilke informationer en app har og hvilke rettigheder den får. Du kan ikke rigtigt styre det, det er enten eller, men så skal du i så fald overveje om det giver mening, det som app’en kræver adgang til.

Her er det fx min Twitter konto som er connected til Facebook. Det gør at jeg bl.a. kan crossposte fra mine devices, og nemmere finde mine venner. Hvorfor skal Twitter kunne poste på min væg? Jamen det skal den, til når du fx deler indhold derfra.

Derfor, giv kun adgang til de tjenester du har tillid til. Ved du ikke hvem afsenderen af en Disney-lookalike quiz er eksempelvis, så kan du muligvis godt leve uden.

I forlængelse af Cambridge sagen, har Facebook lanceret et værktøj, hvor du kan gå ind og se om dine personlige oplysninger har været en del af dette datalæg.

Det du lige skal vide er, at hvis tjenesten siger ja, så er det højst sandsynligvis blot et udtryk for, at du har en amerikansk bekendt (this is your digital life app’en blev primært kørt i USA), og det er din relation til vedkommende som det hele handler om. Det er ikke information om fx hvem og hvad du skriver med, ud fra hvad vi ved på nuværende tidspunkt.

Tjenesten kan du finde her:
https://www.facebook.com/help/1873665312923476?helpref=search&sr=1&query=cambridge

Vi følger naturligvis meget med i udviklingen, og melder ud i takt med at der kommer flere nyheder som I bør være opmærksomme på.

Gratis Tool Box

Få overblik over din hjemmeside, dine tekster og meget andet

Vi har gennem flere år udviklet en lang række værktøjer, som vi selv har gjort og gør brug af i vores daglige arbejde. Nogle af dem har vi gjort tilgængelige for alle i vores gratis tool box.

 

Se værktøjskasse