Skip to main content

Vores populære marketing-tip bliver fremadrettet sendt ud en gang pr. måned, og vil være mere dybdegående end de forrige tips. Vi håber, du vil dele og tage godt imod vores marketing-tips.

Månedens tip

Hej, jeg hedder Claus Rump og jeg er SEO-manager hos River Online. Ugens tip vil fremadrettet blive et tip til dig hver måned. Til gængæld vil månedens tip blive noget mere dybdegående.

Månedens tip denne gang handler om, hvordan du kan forbedre din CTR, som betyder Click-through-rate eller på jysk “klik-igennem-rate”. Dvs. hvordan du optimerer antallet af besøgende, der klikker igennem til netop din side ude fra søgeresultaterne. Hvis du fx ligger nr. 3 på et givent søgeord, og du har en CTR på 5%, vil det altså sige, at for hver gang dit søgeresultat bliver vist i Google 100 gange, er der kun fem der klikker sig igennem. Hvis du bare kan optimere din CTR til 10 %, vil du altså få dobbelt så mange besøgende bare på dette søgeord. Og det er faktisk hverken uopnåeligt eller særlig svært.

Google Search Console

Her er jeg gået direkte ind i Search Console. Jeg kan se de forskellige sites, der er tilknyttet den konto, som jeg har logget mig ind på. Jeg bruger her sund-okonomi.dk som eksempel. I Search Console på det pågældende site går jeg ind under ”Søgetrafik” og ”Søg i Analytics”. Her tilvælger jeg ”Eksponeringer”, ”CTR”, og ”Placering”. Jeg kan nu for perioden, der strækker sig over de sidste 28 dage, se for hver forespørgsel, dvs. hvert ord der søges på i Google fx ”gældsfaktor”, at sund-okonomi.dk har været eksponeret 210 gange, dvs. at de er blevet vist i søgeresultaterne 210 gange, og her er der så blevet klikket på det 129 gange. Hvilket giver en click-through-rate eller CTR på 61,43%.

Jeg kan også se, at den gennemsnitlige ranking har været nr. 1 de sidste 28 dage. Hvis jeg klikker på ”Placering”, får jeg dem så rangeret med de ord og fraser, som sund-okonomi.dk har ranket øverst på. Det, jeg nu er interesseret i, er at finde de resultater, der skiller sig ud – hvor der både er en høj ranking, en lav CTR og rigtig mange eksponeringer. For statistisk forholder det sig sådan, at hvis man ligger nr. 1 på de organiske resultater kan man forvente at få ca. 30 % af klikkene eller trafikken. Med dette i mente vil jeg scrolle nedad og lede efter en høj placering, en lav CTR og mange visninger. Det kunne fx være ”uvildig økonomisk rådgivning”. Der har været 338 visninger, men kun 14 klik, som giver en CTR eller click-through-rate på 4,14% til trods for at sund-okonomi.dk i de sidste 28 dage har ligget ca. nr. 2 i de organiske søgeresultater.

Jeg klikker mig nu ind for at se, hvordan søgeresultatet ser ud. Her kan jeg så se den angivne title og meta description. Det forholder sig sådan, at de to eneste knapper, som man kan skrue på, når ens CTR ikke er tilfredsstillende, er title og meta description. Hvis søgeresultat nr. 2, nr. 3. eller nr. 4 har mere fængende title tags og meta description end dit, kan det sagtens være, at det var disse resultater, der blev valgt, selvom du fx lå øverst. Umiddelbart ser den ikke helt skidt ud, men der er stadig nogle ting, der kan gøres bedre.

Som udgangspunkt vil jeg anbefale dig at gemme eller notere ned, hvad den nuværende title og meta description er. Ligeledes vil jeg notere en dato og den nuværende CTR, som er 4,14%. Excel er din ven hertil. I dette Excelark vil jeg holde styr på disse ting. For hvis du nu om fire uger måler på det igen og det er blevet endnu værre, så kan du altid gå tilbage til dit udgangspunkt.

Title Tag Optimizer tool

Til at hjælpe mig med at skrive en ny title og meta description bruger jeg det super smarte SEO-tool, som du kan finde inde på River Onlines hjemmeside. Det smarte ved dette tool er, at jeg kan skrive min nye title og jeg kan sidde og eksperimentere lidt frem og tilbage. Det samme kan jeg gøre med min meta description. Og jeg kan se, hvordan det kommer til at se ude i Googles søgeresultater. Det er sådan, at man har 512 pixels til rådighed til en title og ca. 920 pixels til rådighed til en meta description. Nu har jeg så indtastet en title og meta description, og jeg har indtastet URL’en for at få det komplette overblik over, hvordan det vil se ud i søgeresultaterne. Det smarte ved dette tool er også, at jeg kan prøve at enten skrive eller paste de søgeord ind, som jeg forventer, at jeg vil blive fundet på, og så kan det her tool simulere præcis, hvordan det kommer til at se ud. Det er typisk sådan, men ikke altid, at Google vil fremhæve søgeord, der bliver indtastet og som står i title eller meta description, med fed. Dette påvirker selvfølgelig bredden og dermed også hvor mange ord, der er plads til. Hvis jeg fx prøver at skrive ”allerbedste” i stedet for, bliver den her meta description for lang og så bliver den cuttet af med prikker. Det er ikke verdens undergang, men det giver et endnu mere rent look, som jeg er sikker på, at i et eller andet omfang også vil påvirke click-through-rate og dermed hvor mange besøgende, vi hiver ind på disse søgeord.

Jeg vil så nu gå i backend på sund-okonomi.dk og indtaste den nye title, som jeg har fundet frem til og den nye meta description. Jeg vil give det ca. fire uger og se, om ikke CTR – altså click-through-rate – er blevet væsentlig forbedret.

Som du kan se, vil det give rigtig god mening for dig at tage et kig på din CTR i Google Search Console. Der er næsten med garanti nogle lavt hængende frugter, som du kan plukke uden særlig meget arbejde.

Tak fordi du kiggede med

Gratis Tool Box

Få overblik over din hjemmeside, dine tekster og meget andet

Vi har gennem flere år udviklet en lang række værktøjer, som vi selv har gjort og gør brug af i vores daglige arbejde. Nogle af dem har vi gjort tilgængelige for alle i vores gratis tool box.

 

Se værktøjskasse