Skip to main content

Nye kræfter indenfor alle fagområder

Vi har sagt goddag til en masse nye medarbejdere, hvor vi kommer styrket ud af 2016 med hele 12 nye medarbejdere. Med nye kræfter indenfor SEO, AdWords, Facebook, Regnskab, HR og udvikling er teamet blevet boostet, så vi altid kan stille stærkeste mandskab til fordel for medarbejdere og kunder. Vi har desuden fået en ny direktør, som skal hjælpe os med den videre vækst. 2017 bliver endnu vildere og vi glæder os til at vækste med River-ånden i behold.

Nye værktøjer til vores SEO og AdWords nørder

Vi har udviklet værktøjer til både AdWords og SEO. Vi har taget hul på at udvikle det ypperste indenfor Programmatic AdWords, hvilket gør annoncering mere effektiv og potentielt billigere for vores kunder. Derudover blev 2016 året, hvor vores blogsystem Weablog virkelig fik fart på. Begge systemer er ting vi bruger i vores daglige arbejde med vores kunder og er værktøjer, som vi aldrig bliver færdige med at udvikle på.

Brugbare blogindlæg

Vi har i 2016 løbende udgivet diverse blogindlæg til inspiration for vores kunder og det er noget vi fortsætter med i 2017, således vores kunder får del i ny viden og får gode råd. Vi sætter en ære i at følge med udviklingen til gavn for vores kunder.

Ændringer indenfor AdWords

I 2016 er det virkelig sket meget i forhold til ændringer på AdWords blandt andet kan nævnes:

  • AdWords search annoncer vises nu kun i venstre side af søgeresultatet.
  • Budjustering per enhed, også Desktop vs. Tablet som ellers tidligere var slået sammen.
  • Shopping annoncer vises som det første resultat i toppen af siden, og der findes nu en reel shoppingside.
  • Seller ratings bliver testet.
  • Expanded text ads som giver mulighed for at skrive længere og bedre annoncetekster.
  • In Store Conversions på beta test, man kan måle antallet af kunder, som kommer ind i ens fysiske butikker
    efter at have klikket på en AdWords annonce.
  • Billeder i udvidelser på mobil testes.

Generelt har det været gode nyheder i forhold til at skabe kvalitet for Googles brugere. Men der er også enkelte opdateringer der skaber lidt rører i andedammen. Eksempelvis kravet om GTIN, som kommer her til februar. Husk, hvis du har spørgsmål til noget af ovenstående, så er vi altid klar til en snak med dig omkring dine udfordringer.

Mobil fremfor desktop

Google har ændret algoritmen for, hvad der klassificeres som en god side, nu prioriteres mobilvenligt indhold fremfor desktop versionen. Hvilket hænger sammen med, at der i 2016 kom det skift vi alle havde ventet på: Google søgninger på mobilen oversteg antallet af søgninger fra desktop. Vi er endelig begyndt at se konverteringsrater, der kan følge med desktop og det er nok derfor denne ændring kommer nu.

SEO opdateringer

På SEO fronten har det ligeledes været et travlt år, hvor der er kommet flere ændringer og opdateringer i 2016:

  • En dynamisk (real time) version af ”Penguin”, der løbende staffer sider med dårlige links. Spamsider og dårlige linknetværk får sværere ved at generere værdi.
  • Opdatering til ”Possum”, hvor du får flere lokale alternativer, når du søger lokalt.
  • Release af ”Hummingbird”, som betød at søgeordenes nøjagtige form ikke længere er så væsentlig. Det har vi kunnet se i Google Keyword Planner, hvor søgetermer er blevet grupperet sammen. Google har fået en bedre forståelse for, hvad du reelt ønsker med dine søgninger fremfor dit præcise ordvalg. I den forbindelse kan vi stadig sige at ”Content is king”, men at bl.a. indgående links er med til at give Google en bedre forståelse for sidens indhold. Indhold dermed er vigtigere end nogensinde før.
  • Det blev i år også vigtigere end nogensinde tidligere at din side er mobilvenlig og har en hurtig indlæsningstid, da Google har meldt ud at hurtige mobilvenlige sider i fremtiden vil blive belønnet, også når en søgning bliver foretaget på en ”almindelig” computer. De kalder det ”Mobile first”.

Facebook

Ligesom på SEO og AdWords er der også sket store ændringer med Facebook:

  • Én pixel til al sporing, den gamle bliver pensioneret i starten af 2017
  • Annoncering i diverse grupper, som en reaktion på at man i 2017 forventer at løbe tør for adspace. Lige nu er det ikke en målretningsmulighed, men vi regner med at det kommer inden længe.
  • Sporing af offline besøg via data fra bl.a. messenger apps og adfærd.
  • Nye målretningsmetoder bl.a. videoengagement, leads, tid brugt på din side mv.
  • Nye designs flere gange som bl.a. lavede om i annoncelayouts

Black Friday

En af de store salgsdage i 2016 var Black Friday. De kunder, som valgte at gå med på Black Friday, så nogle steder et halvt års omsætning på blot en enkelt dag. De kunder der valgte ikke kørte nogen tilbud denne dag, så ikke nogen store stigninger i besøgstallene, men fælles for alle kunder var at det var startskuddet til julehandlen 2016. Herfra er konverteringsraterne hævet et pænt stykke over gennemsnittet og der er generelt mere trafik til siderne.

Nye tal fra DIBS sætter forventninger om en stigning i omsætningen fra nethandlen på 30%, hvor den generelle handel med Dankort kun er steget med 3% fra sidste år til i år (Julehandel).

Succes hos Babytoys.dk

Hos RiverOnline er året gået hurtigt. Vi har haft travlt men nyder at være med på vores kunders rejse mod vækst og fremgang. Vi er drevet af resultater og vi samler på de gode kunder og her til sidst vil vi gerne dele en historie fra det virkelige liv.

Mads Herlev der ejer Babytoys.dk startede sin webshop som 13-årig hjemme i sine forældres hus og har i dag, 5 år senere, en omsætning på 2 millioner kroner. På alle måder en succeshistorie som vi, ligesom Mads, er rigtig stolte af. Mads har løbende holdt pauser fra vores samarbejde for at kunne justere sin forretning til at passe til væksten og kommer altid tilbage til os, når der er plads til fornyet vækst. Samarbejdet omkring Babytoys.dk med involvering af hele paletten af ydelser som RiverOnline tilbyder, har været med til at give Mads en stødt vækst. Hen over efteråret har vi arbejdet målrettet mod at være klar til blandt andet Black Friday og julehandlen som i år virkelig har boomet med et stort antal ordrer og en god omsætning til forretningen.

Mads vil gerne give sine kunder en prisgaranti hvilket betyder, at når vi kan se et produkt ikke sælger så godt i en periode, så er det med i pakken, at vi lige tjekker hans konkurrencesituation, således han kan koncentrere sig om de andre ting, som det indebærer at drive et succesfuldt firma. Vi arbejder med en ansvarsfølelse overfor det, vi laver for Mads, og vi vil gerne hjælpe ham med at nå stjernerne. Træerne vokser ikke ind i himmelen, men kan vi skubbe på, så man kan nå derop, så gør vi gerne det.

Samarbejdet med Mads og Babytoys.dk er egentlig et statueret eksempel på, hvordan vi ønsker at arbejde med alle vores kunder. På tværs af afdelinger og interne samt eksterne samarbejdspartnere.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp i julen?

Nu er det jul lige om lidt med nytår til følge, og selvom mange holder fri mellem jul og nytår, så ved vi, at det er vigtige dage at være online, og derfor har vi masser af folk på kontoret, så vores kunder kan få hjælp af en, som kender deres firma.

Hvis du skulle få lyst til at få uddybet nogle af de mange punkter i året der er gået, så hiv fat i os og lad os tage en snak om, hvordan det påvirker din forretning.

Så fra alle os i RiverOnline, ønskes du og din familie en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Vi ser frem til et godt samarbejde i 2017.

Gratis Tool Box

Få overblik over din hjemmeside, dine tekster og meget andet

Vi har gennem flere år udviklet en lang række værktøjer, som vi selv har gjort og gør brug af i vores daglige arbejde. Nogle af dem har vi gjort tilgængelige for alle i vores gratis tool box.

 

Se værktøjskasse