Hver side på nettet har en URL. Af og til flytter man denne til en anden. En redirect (omdirigering) er en måde at sende både brugere og søgemaskiner til en anden URL, fra den de oprindeligt ville gå til.
De mest almindeligt anvendte redirects er:
- 301
- En permanent omdirigering der bruges, når en side er flyttet, eller når en side er blevet slettet, og lignende indhold kan findes andre steder
- 302
- En midlertidig omdirigering der bruges, når en side midlertidigt skal flyttes, eller når der altid skal anmodes om den originale URL
- 307
- Kort og godt er dette blot en efterfølger til 302
- Meta refresh
- En generel langsom og ikke anbefalelsesværdig måde at gøre det på. Med andre ord er det en redirect direkte i din HTML i stedet for i en .htaccess fil. Typisk støder man på disse, når man ser beskeden:
”Hvis siden ikke omdirigeres inden for 5 sekunder, skal du klikke her”
Er du i tvivl, om du har en redirect og hvilken type? Så kan du finde ud af det via vores redirect checker.
En omdirigering er vigtig, for at brugeren/crawleren ikke skal lande på en 404 side (død side). Derudover er det samtidig meget vigtigt for at føre linkværdien videre. Hvis en XX side eksempelvis har fået 3 backlinks, vil man gerne føre disse 3 links videre til den nye URL. En vigtig del af SEO er nemlig at skaffe og bibeholde relevante links. Du kan læse mere om outreach/linkbuilding her.
Server Side
Disse redirects udføres direkte på serveren og resulterer i, at der sendes en lille smule indhold til browseren i såkaldte HTTP-statusoverskrifter. Browserne ved derefter, hvor de skal hen og følger linket med det samme. Disse HTTP-overskrifter har en kode til typen af omdirigeringer på serversiden, og et nyt sted som browseren skal tage dig til.
De forskellige browsere vil cache en 301-omdirigering og huske den, så næste gang man besøger URL’en, vil man slippe for at gå til den originale igen, før cachen er slettet. Browsere vil derimod ikke cache en 302 redirect, så serveren skal hver gang anmode om den originale URL. De forskellige søgemaskiner vil følge omdirigeringen, men beholde den gamle URL i indeks. Mange systemer bruger i dag en 302 redirect uden at være klar over det. Derfor har søgemaskiner tendens til at behandle disse som 301’ere over tid.
Client Side
Dette er en noget langsommere løsning. Derfor anbefales det, at man undgår redirects via klientsiden så meget som muligt. Det handler simpelthen om, at der er noget kode, der skal køre i browseren først og efterfølgende vil sende dig videre til en anden URL.
I princippet findes der to typer af disse:
- En såkaldt metaopdatering der opdaterer siden til en anden URL efter et bestemt tidspunkt
- JavaScript redirect der ændrer URL’en efter koden er blevet kørt
SEO-virkningen af begge typer på klientsiden er vanskelig at kvantificere, men normalt er de ikke så pålidelige som omdirigeringer på serversiden.
Klik på linket for at læse Googles egen forklaring på hvordan du skifter webadresse for sider med 301-omdirigeringer
301 redirect for begyndere
Vi starter med vores originale link: https://www.riveronline.dk/seo/
Indsætter man det dette link i browseren og trykker ENTER, får man lynhurtigt en omdirigering til den nye URL nedenfor.
Forskellen i dette tilfælde er, at der er blevet koblet https på. Det var der ikke i starten, og derfor har vi sørget for, at der kommer en 301 redirect.
Billedet nedenfor angiver linkets rejse:
I mange tilfælde har man også lavet URL’en helt om.
Originalt link: https://www.riveronline.dk/facebook-annoncer
Nyt link: https://www.riveronline.dk/smm/facebook/
Indtaster vi det originale i vores browser, ser det således ud.
Igen trykker vi ENTER for at tilgå siden.
Den side vi lander på efter meget kort tid og via en 301 redirect, ser således ud.
Se linkets rejse her:
Hvornår skal du bruge det og hvordan laver du et?
- Sletning af side eller indlæg
- Ændring af URL-struktur
- Man skifter CMS system
- Skifter til et andet domæne
- Fjerner www i domænet eller omvendt
- Skifte fra http til https
- Undgå duplikeret content
- Sammensætter flere landing pages til én
De fleste der sidder med hjemmesider og optimerer ting, ved allerede hvordan man opretter en basis 301. Der findes forskellige muligheder, og man kan gøre det via .htacess eller via sit CMS system, som klart er den nemmeste og sikreste måde, medmindre man er udvikler. Vil man selv kaste sig i krig med opgaven, skal det ofte gøres via et installeret plugin. De fleste anvender i dag WordPress, Shopify, Joomla, Umbraco eller Drupal. Andre bruger mindre CMS-systemer, og så er der rigtig mange virksomheder, der får deres hjemmeside hard codet.
Sidder man med et standard CMS system, handler det blot om at hente et plugin. Søger man efter ”redirect”, vil man lynhurtigt finde mange muligheder.
Interne redirects i brødteksten
Vi kan ikke sige dette nok gange! Husk nu at ændre alle interne redirects. Mange gider ikke at bruge tid på denne opgave, men vi ser gang på gang, at når vi rådgiver kunder omkring dette og det udføres, så stiger placeringerne efterfølgende på Google. En side bør i høj grad have en ren URL-struktur uden en masse døde links og 301/302 redirects.”Hvad mener vi så med dette” tænker du måske? Vores værktøj fortæller, at denne URL har en 301 https://www.riveronline.dk/facebook-markedsføring. Den nye URL er i stedet https://www.riveronline.dk/facebook-annoncering.
Vi kan se, at redirectet er på denne side: https://www.riveronline.dk/online-marketing/
Vi finder linket i brødteksten nedenfor.
Google når derfor fint frem til den nye url, da der er tilkoblet en 301. Dog bør linket have en status 200, hvilket signalerer, at linket fungerer problemfrit. Det er samtidig hurtigere for crawleren at tilgå linket direkte, og på den måde kan man også spare på Googles crawling budget.
Vi går derfor ind i vores CMS (Content Management System), og ændrer linket til det korrekte. Klikker man nu på linket i brødteksten, vil man derfor undgå omdirigeringen og have status 200.