Skip to main content

Donation til Knæk Cancer

Det er oktober måned, og ”Knæk Cancer” er i gang med at finde donorer. Sidste år donerede vi som ny virksomhed 15.000 kroner til ”Knæk Cancer”. Igen i år ville jeg gerne donere. Jeg kontakter mine partnere i firmaet og præsenterer ideen for dem. Måden, vi normalt arbejder på, er på baggrund af data og fakta – en stor del talbaseret. Derfor vender partnerne og jeg økonomien i det – vi er stadig i en etableringsfase, så vi tager os råd til at donere 15.000 kroner. Fint – næsten.

For de næste dage mærker jeg en glød – kald det drive eller samvittighed. Dette er et af de allerbedste formål – dét her vil jeg gøre bedre.

Nogen ideer, hvad med at vi!

Når vi snakker økonomi for en nystartet virksomhed, skal man altid være varsom. I år har virksomheden ikke råd til at donere mere. Jeg går rundt på kontoret og forsøger at finde ideer og muligheder blandt kollegaerne. Pludselig er der én, som siger noget. En anden fortsætter tankegangen. En tredje byder ind, og lige pludselig er planen tydelig. Vi gør det sammen som det team, vi er.

De helt rigtige medarbejdere

Medarbejderne donerer af egen lomme. De medarbejdere, som har været med til at opbygge RiverOnline i løbet af de sidste år, tilbyder, at de vil betale af deres egen privat økonomi. Dette er en sejr, som er så stor på flere niveauer. Dem, der arbejder hos RiverOnline, er nogle af Danmarks bedste inden for deres respektive felter. Jeg er ikke i tvivl om, at fagligheden er i top, men hvad med virksomhedens værdier?

De fleste chefer vil give mig ret i, at værdierne for virksomheden er så afgørende i forhold til vækst og udvikling. Er der en dårlig kultur i en virksomhed, så er udviklingspotentialet rigtigt dårligt.

Ingen pres!

I processen med at donere vil jeg gerne gøre det klart, at ingen på nogen måde er tvunget til at donere. Derfor er tanken, at vi skal donere anonymt. Alligevel skriver de her unikke personer spontant på fællesmailen, at de donerer 1.000 kr., 600 kr., 2.000 kr. De værdier, som jeg så gerne vil have, skal gennemsyre RiverOnline, ligger lige pludselig synligt i fællesmailen i en grad, der minder om spam.

Flere har haft sygdommen ALT for tæt på

Mange af os har (eller har haft) cancer helt tæt på – de fleste af os har oplevet, at personer i vores allernærmeste kreds har fået vendt op og ned på deres liv. Sygdommen er nådesløs og brutal. Tæt på har vi været vidner til, at familier ufrivilligt bliver trukket ind i forløb, der er så opslidende, at arene og sorgen fylder familiernes og vores liv som en omklamrende tåge. 

Vi er stolte af, at vi i RiverOnline sammen har truffet beslutningen.

Vi donerer 50.000 kroner til ”Knæk Cancer”

Gratis Tool Box

Få overblik over din hjemmeside, dine tekster og meget andet

Vi har gennem flere år udviklet en lang række værktøjer, som vi selv har gjort og gør brug af i vores daglige arbejde. Nogle af dem har vi gjort tilgængelige for alle i vores gratis tool box.

 

Se værktøjskasse